Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
1 Indledning
1.1 Motivation og præsentation af emnet
Der eksisterer ikke noget entydigt svar på, hvad begrebet strategi er, og hvad det indbefatter. Trods
de mange forskellige strategidefinitioner er et fællestræk for disse, at strategi overordnet handler om
valg (Grant, 2005). Hertil kan man tale om to niveauer inden for virksomhedsstrategi. Corporate
strategy angår valg om, i hvilke brancher virksomheden bør konkurrere, og business strategy omfatter
valg om, hvordan virksomheden skal konkurrere i de brancher, den befinder sig i, det vil sige,
hvordan virksomheden skaber konkurrencemæssig fordel (KF).
Der findes et utal af forskellige strategiteoretiske bidrag indenfor strategifeltet, som kommer med
forskellige anbefalinger til, hvordan virksomheder bør udforme deres virksomhedsstrategi. Der eksisterer
ikke nogen universel overlegen strategisk analyseramme (Teece et al., 1997). De forskellige
strategiparadigmer bygger på forskellige teoretiske fundamenter, hvorfor de har forskellige tilgange
til, hvilke elementer, der er mest centrale for de enkelte virksomheder i forbindelse med deres strategianalyse.
Som følge af dette er de forskellige strategiparadigmer konkurrerende i forhold til forklaring
af nogle fænomener og komplementære i forhold til forklaring af andre.
Man kan med rimelighed sige, at der er to dominerende paradigmer indenfor strategifeltet (Foss,
1993; Rumelt et al., 1994). Det ene er det såkaldte strategiske brancheperspektiv fremført af M.E.
Porter i 1980, og det andet er det såkaldte Resource Based View of the Firm (RBV), som af mange
anskues for at være blevet introduceret i 1984 af B. Wernerfelt.
Porters (1980) analyseramme er blevet kritiseret for at være statisk (Grant, 1991; Jacobson, 1992;
De Man, 1994; Foss, 1996). Ligeledes er nogle af de mest citerede og anvendte bidrag indenfor
RBV blevet kritiseret for at være statiske (Schulze, 1994; Montgomery et al., 1995; Foss, 1998).
Det synes derfor interessant at vurdere, på hvilke punkter de to paradigmer er statiske, og hvilke
implikationer det har, ikke kun teoretisk men også i forhold til den praktiske anvendelighed af de
analyserammer, de to paradigmer bidrager med. I forlængelse heraf synes det interessant at vurdere,
hvorvidt man har formået at tilføre mere dynamik indenfor de to paradigmer. Formår de dynamiske
overbygninger indenfor de to paradigmer at imødekomme de kritikpunkter, som kan rettes mod