Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
Porter (1990) krævende kunder som noget positivt, hvor det, at de tidligt presser virksomhederne til
at innovere, kan gavne virksomhederne på lang sigt (De Man, 1994).
Ligeledes er der også stærke paralleller mellem ”Leverandørernes forhandlingsmagt” og ”Leverandør
- og relaterede brancher”, da de begge knytter sig til leverandørerne af inputs. I 1990 - bogen er
leverandørbegrebet blevet bredt ud i forhold til konceptualiseringen i 1980.
I Porter (1980) anskues leverandørbegrebet meget simpelt og bogstaveligt, hvor det dækker over de
virksomheder, der leverer inputs, som er nødvendige, for at virksomheden kan producere sit output.
I 1990 er denne simple lineare tilgang til leverandørbegrebet blevet bredt ud, og leverandørerne bidrager
ikke kun med fysisk input, men også med viden som downstream - virksomhederne kan drage
nytte af i deres innovationsproces. I forlængelse heraf inkluderes også relaterede brancher, som
betegnes, som de brancher den nationale fokale branche kan koordinere eller dele aktiviteter med,
eller som dem der producere komplementære produkter.
Hos Porter (1990) er de vertikale relationer ikke udelukkende sekventielt afhængige, som det antages
i 5 forces, hvor leverandørerne først leverer inputs til virksomheden, der så transformerer disse
til output, som derefter afsættes til kunderne på outputmarked. I 1990 er relationerne mere reciprokke
og gensidig afhængige, og det er dermed mere uklart, hvilken rolle de forskellige aktører
har. En virksomhed, som i en relation fremstår som leverandør til den fokale virksomhed, kan i et
andet relationelt forhold til den fokale virksomhed virke som kunde.
Som nævnt omfatter relaterede brancher blandt andet komplementære virksomheder, hvilket kan
relateres til Grant (2005), som her anskuer disse som den sjette konkurrencekraft i Porters 5 forces –
ramme. Endvidere kan der argumenteres for, at virksomheder, der befinder sig i brancher, som producerer
substitutter, også er del af de relaterede brancher. Substitutter er produkter, som dækker
samme behov for kunderne. Dette fællestræk sandsynliggør muligheden for, at en fokal virksomhed
kan finde på at indgå en strategisk alliance med en virksomhed, som producerer substitutter, om for
eksempel at få optimeret kunderelationerne eller deling af distributionskanal, og på den måde forøge
den samlede værdi for begge parter.
Alt i alt synes upstream – relationerne og relationerne til de relaterede brancher hos Porter (1990) at
kunne karakteriseres, som det Coyne & Subramaniam (1996) betegner som co-dependent systems.
Dette uddybes i afsnit 5.3.2.