Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
Nelson & Winter (1982), at rutiner typisk er meget tacit i deres natur. Dette vanskeliggør også virksomhedens
mulighed for at replikere de pågældende DC.
Det, at virksomheden evner at replikere DC, indikerer, at virksomheden har fundamentet på plads i
forhold til læring og procesforbedring, da en bred forståelse for processerne i virksomheden er nøglen
til procesforbedring (Teece et al., 1997). Dette er kritisk for at kunne bevare KF over tid.
Imitation defineres som replikation foretaget af konkurrenterne, hvorfor faktorer, der gør replikation
vanskelig, også gør imitation vanskelig. I jo højere grad virksomhedens rutiner, som ligger til grunde
for DC, er baseret på tacit viden, jo vanskeligere er det at replikere og endnu vanskeligere at imitere
virksomhedens DC. Det vil sige, rutinernes tacit – komponent anskues som en imitationsbarriere
i forhold til virksomhedens DC.
Hvis man sondrer mellem eksplicit og tacit viden, er eksplicit viden mere kodificerbar og dermed
nemmere at transferere internt, men samtidig også nemmere for konkurrenterne at imitere. Derfor er
der klart, at det netop er rutinernes tacitkomponent, som skal muliggøre, at virksomhedernes DC er
vanskelige at imitere og dermed kan sikre, at KF bevares over tid (Teece et al., 1997).
Men der synes her at være et modsætningsforhold. Når virksomheden forsøger at replikere DC, vil
det kræve transferering af tacit viden. Det, at virksomheden gør tacit viden mere transfererbart internt,
vil alt andet lige betyde, at denne viden samtidig vil blive nemmere for konkurrenterne at imitere.
Dette benævnes i litteraturen som ”transfer – paradokset” (Kogut & Zander, 1992).
Hertil henviser Teece et al. (1997) til intellectual property rights, såsom patenter og varemærker.
Disse kan anskues som isoleringsmekanismer, som vi kender dem fra Rumelt (1984). En yderligere
uddybning heraf kommer Teece et al. (1997) ikke med, de forklarer blot, at hvor nemt, det er for
konkurrenterne at imitere virksomhedens DC, er bestemt af, hvor nemme disse DC er at replikere
og virkekraften af virksomhedens intellectual property rights som isoleringsmekanisme.
6.2.4.2 DC er identificerbare specifikke processer i organisationen
Eisenhard & Martin (2000) påpeger, at DC består af nogle specifikke strategiske og organisatoriske
processer, som skaber værdi for virksomheder i dynamiske markeder ved at manipulere ressourcer
ind til nye værdiskabende strategier.
Herved synes Eisenhardt og Martin (2000) at komme et spadestik dybere i forhold til Teece et al.
(1997) ved at være mere eksplicitte omkring hvilke organisatoriske processer og interne beslutningsgange
i virksomheden, som kendetegner virksomhedens DC.