Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
Manglen på en samlet teoriramme gør det vanskeligt for virksomhedsledere at anvende DCA normativt.<br />
En samlet teoriramme er muligvis <strong>og</strong>så meget at forlange på indeværende tidspunkt, da, som<br />
Zollo & Winter (2002) påpeger, er teoridannelsen <strong>indenfor</strong> DCA fortsat på et meget tidligt stadium.<br />
Flere steder ses det, at de forskellige bidragsydere er uenige i forhold til, hvordan DC determineres,<br />
<strong>og</strong> hvad der kendetegner dem. Splittelsen <strong>indenfor</strong> feltet ses tydeligt ved Eisenhardt & Martin<br />
(2000), hvis bidrag i en vis grad kan anskues som en decideret kritik af Teece et al. (1997). De to<br />
bidrag står flere steder direkte i modsætning til hinanden.<br />
Ifølge Teece et al. (1997) kan virksomhedens DC bedst beskrives som n<strong>og</strong>le meget unikke <strong>og</strong> virksomhedsspecifikke<br />
koordinations/integrationsprocesser, læringsprocesser <strong>og</strong> rekonfigureringsprocesser,<br />
som er formet af virksomhedens aktivposition <strong>og</strong> den path, den har fulgt. I modsætning hertil<br />
mener Eisenhardt & Martin (2000), at DC er idiosynkratiske i detaljen, men de forskellige DC<br />
udviser fællestræk i forhold til nøgleelementerne på tværs af virksomhederne. Der eksisterer en<br />
form for best practice <strong>indenfor</strong> de forskellige DC. Dermed er Eisenhardt & Martin (2000) <strong>og</strong> Teece<br />
et al. (1997) direkte uenige om heter<strong>og</strong>eniteten af virksomhedens DC.<br />
Ydermere fremstår virksomhedens DC hos Teece et al. (1997) som n<strong>og</strong>le detaljerede <strong>og</strong> analytiske<br />
rutiner. Det mener Eisenhardt & Martin (2000) ikke altid er tilfældet. Detaljerede analytiske rutiner,<br />
som i høj grad er baseret på virksomhedens eksisterende viden, er kun effektive i moderat <strong>dynamiske</strong><br />
markeder. I højhastighedsmarkeder er effektive DC simple rutiner, som i højere grad beror på<br />
hurtig skabelse af situationsspecifik viden.<br />
Afledt af deres forskellige syn på heter<strong>og</strong>eniteten af DC har Teece et al. (1997) <strong>og</strong> Eisenhardt <strong>og</strong><br />
Martin (2000), som det <strong>og</strong>så fremgår i afsnit 6.3.4, forskellige syn på, hvorvidt virksomhedens DC<br />
kan give anledning til VKF. Teece et al. (1997) mener det er muligt, mens Eisenhardt & Maritn<br />
(2000) tilsyneladende ikke mener, at DC kan give anledning til VKF.<br />
Som tidligere nævnt er der inden for DCA – litteraturen lige så mange definitioner, som der er forfattere<br />
på området (Collis, 1994). Udover dette er det <strong>og</strong>så svært overhovedet at få et overblik over<br />
hvilke bidrag, der kan siges at tilhøre DCA – litteraturen, <strong>og</strong> hvilke der ikke kan. Dette medvirker<br />
til øget forvirring om, hvad DC helt præcist består af. Blandt andet mener Eisenhardt & Martin<br />
(2000) at deres DC – definition er fuldstændig anal<strong>og</strong> til Amit & Schoemakers (1993) definition af<br />
capabilities, K<strong>og</strong>ut & Zanders (1992) definition af combinative capabilities <strong>og</strong> Henderson & Cockburns<br />
(1994) definition af architectural competence. Ligeledes antyder Teece et al. (1997), at Pra-