Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
6.4.4 Vanskeligt at kategorisere graden af markedsdynamik<br />
Et andet kritikpunkt går på, at det i praksis kan være vanskeligt præcist at kategorisere, hvornår<br />
virksomheden henholdsvis befinder sig i moderat <strong>dynamiske</strong> markeder eller i højhastighedsmarkeder.<br />
Som Eisenhardt & Martin (2000) påpeger, jævnfør afsnit 6.2.4.2.3, er det vidt forskellige typer<br />
af DC, som er effektive i henholdsvis moderat <strong>dynamiske</strong> markeder <strong>og</strong> højhastighedsmarkeder,<br />
hvorfor en korrekt kategorisering er kritisk, for at virksomheden kan udvikle de rette DC. I moderat<br />
<strong>dynamiske</strong> markeder bør virksomheden organiseres, så der udvikles n<strong>og</strong>le analytiske <strong>og</strong> detaljerede<br />
rutiner, hvorimod i højhastighedsmarkeder er simple rutiner de mest optimale DC.<br />
Man kan forestille sig, at der blandt virksomhedsledere vil være en tendens til at foretrække, at deres<br />
egen virksomhed kategoriseres for at være placeret i højhastighedsmarkeder.<br />
Her kan der drages en parallel til den problemstilling, som i Mintzberg (1993) betegnes som ”Our<br />
age is turbulent, Chicken Little.” (Mintzberg, 1993:33). Her ironiserer Mintzberg (1993) over, at de<br />
strategiske teoretikere igennem de sidste halvtreds år har haft en tendens til at betegne netop den<br />
tidsperiode, hvor deres værk udkom i, som værende særdeles turbulent, mens det foregående årti<br />
typisk blev betegnet som stabilt <strong>og</strong> forudsigeligt. Dette forklarer Mintzberg (1993) med, at disse<br />
teoretikere bruger turbulens til at fremhæve vigtigheden af deres værker, da det pågældende værk<br />
netop guider virksomheder til, hvordan de skal klare sig i den særdeles turbulente tid. Deres nye<br />
værk er meget vigtigt, fordi ”Gone are the ’good old days’.” (Mintzberg, 1993:34), hvor omgivelserne<br />
var mere stabile <strong>og</strong> forudsigelige. Hvis teoretikerne havde valgt at karakterisere tidsperioden,<br />
hvori deres nye værk udkom, som værende stabil <strong>og</strong> forudsigelig, ville vigtigheden af deres nye<br />
værk være blevet undermineret, <strong>og</strong> virksomhedslederne ville blot lede virksomheden på baggrund<br />
af tidligere velkendte strategiteorier <strong>og</strong> analyserammer.<br />
Ligeledes kan der argumenteres for, at virksomhedsledelser <strong>og</strong>så vil have en tendens til at betragte<br />
de omgivelser, som deres virksomhed er lokaliseret i, som værende højhastighedsmarkeder, da dette<br />
vil understrege deres vigtighed <strong>og</strong> uundværlighed for virksomheden. Det at lede virksomheder i<br />
højhastighedsmarkeder er vanskeligere <strong>og</strong> typisk mere krævende end at varetage ledelsen af virksomheder,<br />
som befinder sig i markeder, der er mere simple <strong>og</strong> stabile (Daft, 2004).<br />
Resultatet af dette er, at der vil være en stor risiko for, at virksomheden indretter sin organisation<br />
efter at udvikle DC, som overhovedet ikke matcher virksomhedens faktiske omgivelser. De DC,<br />
som udvikles, kan sågar gå hen <strong>og</strong> blive en decideret hæmsko i disse omgivelser, da det der karakte-