Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
Som nævnt i redegørelsen i afsnit 3.2.1 er vigtige ressourcer i Wernerfelts (1984) diversifikationsanalyse
hovedsagligt erfaringsressourcer, som er udviklet i forbindelse med produktion af produkter
og servicering af markeder. Det vil sige, at produkter og markeder er en forudsætning for skabelse
af disse erfaringsressourcer. Denne noget tvetydige kausalitet i Wernerfelts (1984) argumentation
gør, at den egentlige dynamiske sammenhæng er uklar, og det er vanskeligt at forstå, hvorledes
virksomhedens nuværende ressourcebeholdning er opstået.
Den manglende forklaringsevne i forhold til, hvordan virksomhedernes initiale ressourcebeholdning
skabes gør, at Wernerfelts (1984) model ikke kan anvendes for nyetablerede virksomheder til at
forklare, på hvilke markeder de skal etablerer sig. Årsagen hertil er, at de endnu ikke besidder en
ressourcebeholdning bestående af produkt – og/eller markedserfaring, som er en forudsætning for,
at deres ressourcebeholdning kan anvendes til indtrængning på nye markeder. Dermed er Wernerfelts
(1984) model udelukkende anvendelig for virksomheder, som allerede er etableret på et marked
og kan bruge deres erfaring fra dette marked til at foretage diversifikation på andre markeder.
Et andet kritikpunkt ved Wernerfelt (1984) er, at i praksis er hans teoriramme mest anvendelig retrospektivt.
En virksomheds succesfulde diversificering forklares ud fra ressourcesammenfald på de
forskellige markeder, virksomheden befinder sig på, da det fremadrettet kan være vanskeligt at vurdere,
hvilke ressourcer, som er opbygget på det nuværende marked, der kan anvendes fremadrettet
til at få succes på et andet marked. Dette forhold er også med til at udvande Wernerfelts (1984) dynamik.
3.3.2 Generel uklarhed
Det er ikke kun de dynamiske sammenhænge ved Wernerfelt (1984), som kan synes vage og uklare.
Kritikken synes at kunne rettes generelt mod Wernerfelts (1984) teoriramme, hvilket blandt andet
kommer til udtryk ved den måde, hvorpå ressourcer defineres. De defineres som værende alt, der
enten fremgår som en styrke eller en svaghed for virksomheden. En definition som er meget vag og
altomfattende.
Wernerfelt erkender selv, at hans artikel fra 1984 er ordknap og abstrakt og forklarer, at han ikke en
gang selv citerede den i hans efterfølgende bidrag (Wernerfelt, 1995).
Ligeledes er et kritikpunkt hos Rumelt (1984), at hans definitioner på isoleringsmekanismer er en
kende uklare. Nogle af isoleringsmekanismerne synes blot at være ressourcer i sig selv. For eksempel
nævnes ”specialiserede aktiver”, ”speciel information” samt ”patenter og varemærker” som iso-