Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling skues som værende determinerende for landets virksomheders evne til at skabe og bevare KF i internationale brancher. De benævnes som determinanter for national KF og er illustreret i nedenstående figur, som ofte kaldes Porters diamant. Figur 5.1. Porters diamant (kilde: Porter, 1990). I det følgende vil der blive redegjort for de enkelte strukturvariable, hvorefter dynamikken mellem dem vil blive belyst og dennes indvirkning på skabelsen og bevarelsen af KF. Faktorbetingelser Den første variabel angår landets produktionsfaktorposition. Ethvert land har en beholdning af produktionsfaktorer, som umiddelbart ikke er andet end de inputs, der er nødvendige for at kunne konkurrere i en branche, såsom arbejdskraft, naturlige ressourcer og kapital. En analyse af landes faktorbeholdninger og deres komparative fordele er en af grundstenene i teori om international økonomi. Som Grant (1991) påpeger, er det nye Porter (1990) bidrager med en mere detaljeret karakteristik af produktionsfaktorer, et forsøg på at forklare processen hvorigennem de skabes og klargøre deres relation til virksomheders konkurrenceevne. Ifølge Porter (1990) er de brede produktionsfaktordefinitioner for generelle til at kunne skabe KF i strategisk forskellige brancher. For at få en bedre forståelse for produktionsfaktorernes rolle i forhold til ikke kun skabelsen men også bæredygtigheden af KF, er det nødvendigt at gå mere i dybden
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling med sondringen mellem forskellige typer af faktorer. Porter (1990) forklarer, at der er et ”faktorhierarki”. Der sondres mellem basisfaktorer, som blandt andet omfatter naturlige ressourcer og ufaglært arbejdskraft, og avancerede faktorer, som inkluderer sofistikeret arbejdskraft og gode forskningsfaciliteter. I modsætning til basisfaktorer, som er eksogent givet, kan de avancerede faktorer anskues som et produkt af investeringer fra individer, virksomheder og regeringer (Grant, 1991). Det kan være muligt for virksomheder at skabe KF på baggrund af deres adgang til nogle basisfaktorer, men en sådan fordel vil kun være kortvarig, da andre virksomheder i andre lande nemt vil kunne få adgang til faktorerne, for eksempel ved indkøb på de internationale markeder, hvorfor den pågældende KF undergraves. Det er de avancerede faktorer, som er de mest kritiske i forhold til KF. De er nødvendige for at opnå højere ordens - og mere vedvarende KF, såsom differentierede produkter og navnebeskyttet produktionsteknologi (Porter, 1990). De avancerede faktorer er sjældnere, da skabelsen af disse kræver store og ofte vedvarende investeringer i både human og fysisk kapital. Ydermere er de ofte en integreret del af virksomhedernes design - og udviklingsproces af produkter og serviceydelser og dens kapacitet til at innovere, hvilket bedst gøres i hjemmebasen, hvorfor de avancerede faktorer er vanskeligere at anskaffe på det globale marked af virksomheder i andre lande (Porter, 1990). Porters (1990) argumenter for at virksomheder bedst innoverer i deres hjemmebase vil blive uddybet i afsnittet om efterspørgselsforhold. Landets avancerede faktorer er ofte udsprunget af en videreudvikling af nogle basisfaktorer. Dette taler umiddelbart for, at virksomheder, som befinder sig i lande med en stor beholdning af basisfaktorer, mere sandsynligt vil få udviklet avancerede faktorer og dermed skabe mere vedvarende KF. Omvendt kan det at et land har en ulempe i forhold til den relative beholdning af basisfaktorer medføre et pres for at innovere omkring dem og investere i avancerede faktorer (Porter, 1990). Porter (1990) sondrer også mellem generaliserede og specialiserede faktorer, som angår, hvorvidt en faktor kan anvendes i mange forskellige brancher, eller den er specifik for få eller bare én branche. Avancerede faktorer er typisk i højere grad specialiserede end generaliserede og vice versa med basisfaktorerne. Det er dog ikke altid tilfældet. Her nævner Porter (1990) et eksempel med højt kompetente computerprogrammører, som muligvis kan anvendes i en lang rækker brancher.
Page 1 and 2:
Statiske og dynamiske tilgange inde
Page 3 and 4:
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 65: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143:
show all

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?