Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling dende lavereordens DC. Denne tilgang synes at have paralleller til D’Aveni (1994), som argumenterer for, at KF, der bevares over længere tid, kan karakteriseres som en serie af midlertidige KF. Jævnfør ovenstående synes det rimeligt at slutte, at det er en smule uklart, hvorvidt DCA formår at gøre op med ligevægtskonceptet, VKF, som præger traditionel RBV. Man er enige om, at virksomhedens enkelte ressourcer ikke kan give anledning til VKF i omskiftelige omgivelser, men hvorvidt DC i dynamiske markeder kan give anledning til VKF, er der ikke konsensus omkring. Teece et al. (1997) mener, at DC som opfylder VRIN – rammen kan give anledning til VKF. Eisenhardt & Martin (2000) forkaster VRIN – rammen og mener ikke, at DC direkte kan give anledning til VKF. De mener dog, at en længerevarende KF kan sikres som følge af en serie af temporære KF. Sondringen mellem VKF og længerevarende KF er ikke eksisterende, hvilket gør den generelle diskussion om muligheden for at skabe VKF, på baggrund af virksomhedens DC, en smule problematisk. 6.3.5 Myopisk tilgang Som nævnt i afsnit 3.3.7 kan der argumenteres for, at traditionel RBV har en noget myopisk tilgang, hvor det primære fokus er på hvilke ressourcer, som her og nu giver anledning til KF. Derfor tages der ikke i tilstrækkelig grad højde for, hvordan ressourcerne over tid kan give anledning til KF i markeder, som er præget af hyppige og uforudsigelige ændringer. Denne tilgang bliver der gjort op med hos DCA, hvor virksomhedens DC jo netop defineres som virksomhedens evne til at tilpasse sig og skabe KF i hurtigt omskiftelige omgivelser, og det er virksomheder, der besidder denne evne, som vinder og ikke nødvendigvis dem med den største ressourcebeholdning. Ved DCA går man derfor også væk fra at have de enkelte ressourcer som den primære analyseenhed, og fokuserer i stedet på virksomhedens processer, position og path, som er determinerende for dens DC. Ved at definere DC som processer, hvorigennem virksomheden integrerer, opbygger og rekonfigurerer sine ressourcer og operationelle kompetencer, så virksomheden kan matche og skabe forandring i omskiftelige omgivelser, imødegås problematikken fra Leonard – Barton (1992) vedrørende den kernerigiditet, som virksomhedens specialiserede ressourcer og operationelle kompetencer kan give anledning til i omskiftelige omgivelser. Helt konkret bliver kernerigiditetsproblematikken imødekommet af Eisenhardt & Martins (2000), som nævner vigtigheden af exit-rutiner, som netop
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling angår virksomhedens evne til at skille sig af med ressourcekombinationer, der ikke længere bidrager positivt til skabelsen af KF. Teece et al. (1997) omtaler virksomhedens DC som blandt andet de organisatoriske kompetencer, der kan anvendes til hurtigt at scanne markeder og konkurrenter og hurtigt foretage rekonfigurering og transformation og dermed hurtigt respondere til ændringer i markedet. Dette er en mere fremadskuende proces, hvor virksomheden løbende har opmærksomhed på den fremtidige udvikling af sine ressourcer og kompetencer og anskaffelsen af nye. Denne fremadskuende tilgang står i kontrast til traditionel RBV, hvor der som nævnt mest af alt fokuseres på ressourcernes værdi lige nu og her. Generelt kan man sige, at DCA imødekommer kritikken, som blev rettet mod traditionel RBV for at overvurdere den strategiske mulighed for at strække en ressourcekombinations værdi og anvendelse, som den er nu og her, over tid og har dermed overvurderet muligheden for at den kan sikre VKF. Som Eisenhardt & Martin (2000) forklarer, har traditionel RBV overestimeret ideen om logic of leverage. I stabile markeder er det muligt, at en ressourcekonfiguration kan give anledning til VKF. Men i markeder, som er præget af høj grad af dynamik, er dette yderst usandsynligt, og den pågældende ressourcekonfiguration vil kun give anledning til en temporær KF. I dynamiske markeder bliver det centrale, at ledere konstant kan se nye kombinationsmuligheder (Schumpeter, 1934) og kontinuert skabe en serie af temporære KF baseret på forskellige ressourcekonfigurationer (D’Aveni, 1994). Det vil sige, at det centrale i omskiftelige markeder bliver logic of opportunity og ikke logic of leverage (Eisenhardt & Martin 2000). Ovenstående analyse af, hvorvidt DCA formår at imødekomme de kritikpunkter, som blev rettet mod traditionel RBV i afsnit 3.3, er opsummeret i nedenstående tabel.
Page 1 and 2:
Statiske og dynamiske tilgange inde
Page 3 and 4:
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 113: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
show all

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?