Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Zollo & Winter (2002) opridser endvidere en model, som med udgangspunkt i populationsøkologiens terminologi (Hannan & Freeman, 1984) beskriver, hvorledes DC og de organisatoriske rutiner via de tre læringsmekanismer udvikler sig over tid 18 . 6.3 Imødekommelse af kritikken rettet mod traditionel RBV I dette afsnit vil det i tråd med metoden anvendt i kapitel 5 blive vurderet, hvorvidt DCA har formået at tilføre mere dynamik til RBV – paradigmet ved at vurdere, hvorvidt DCA imødekommer de kritikpunkter, som blev rettet mod traditionel RBV i afsnit 3.3. 6.3.1 Tautologisk og efterrationaliserende Der kan argumenteres for, at Eisenhardt & Martin (2000) får gjort noget ved den tautologi, som ligger i RBV, og som også forekommer, når værdien af DC er defineret i forhold til deres effekt på virksomhedens performance. Ved at identificere DC som specifikke processer, der modificerer virksomhedens ressourcebase og dermed definere dem i forhold til deres funktionelle relation til ressourcemanipulation, er deres værdi defineret uafhængigt af virksomhedens performance (Eisenhardt & Martin, 2000). Dog synes DCA stadigvæk at være en kende efterrationaliserende, hvor man altid ex post kan identificere nogle DC, som synes at forklare virksomhedens succesfulde ressourcerekonfigurationer til tilpasning af ændringer i markedet. 6.3.2 Manglende procesfokus Ved DCA bliver der gjort op med det manglende procesfokus, som er et af de væsentligste kritikpunkter ved traditionel RBV. Årsagen til dette er, at DCA som før nævnt er en del af kompetencelitteraturen, hvor hovedfokusset netop er på organisatoriske processer, rutiner og aktiviteter. Disse begreber er mest dækkende som beskrivelse af en handlingsrække, det vil sige nogle flowvariable, som fortæller om udviklingen eller bevægelsen fra et givent udgangspunkt til et andet. Et eksempel herpå kan være, hvorledes processerne i virksomheden forløber med hensyn til transformering af input til output. Som nævnt definerer Teece et al. (1997), i tråd med Grant (2005), de aktiviteter, som virksomheden formår at udføre ved at integrere virksomhedsspecifikke ressourcer i integrerede klynger, som virk- 18 Se evt. bilag C.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling somhedens processer og rutiner, og rutiner og organisatoriske kompetencer behandles som synonymer. Overordnet kan man sige, at DCA beskæftiger sig med flowvariablerne, som forklarer igennem hvilke processer, KF skabes, hvorimod traditionel RBV’s primære analyseenhed er ressourcerne i sig selv, som per definition er en stockvariabel. En stockvariabel er, i modsætning til flowvariabler som processer og rutiner, kun mulig at undersøge på ét givent tidspunkt. Det vil sige, at det per definition er en meget statisk analyseenhed. I modsætning hertil er det muligt at analysere flowvariablerne over en tidsperiode. Alene dette faktum, at DCA fokuserer på organisatoriske kompetencer frem for ressourcer, gør, at analysen af rentgenereringen bliver mere dynamisk, da det her er muligt at følge den værdiskabende proces, som er determinerende for hvilke ressourcekombinationer, der i forening kan give anledning til KF (Grant, 2005). Som nævnt i afsnit 6.1 kan der argumenteres for at Collis’ (1994) første kategori af organisatoriske kompetencer, som blev karakteriseret som operationelle kompetencer, imødekommer Priem & Butlers (2001a) kritik om, at processerne, hvorigennem bestemte ressourcer giver anledning til KF, forbliver i den ”sorte boks”. Men som tidligere nævnt formår operationelle kompetencer kun at forklare, igennem hvilke processer, virksomhedens ressourcer kan give anledning til KF under markedsforhold og omgivelser, som virksomheden står overfor på et givent tidspunkt. Ved at definere DC som processer og rutiner hvorigennem virksomheden integrerer, opbygger og rekonfigurerer sine ressourcer og operationelle kompetencer, så virksomheden kan matche og skabe forandring i omskiftelige omgivelser, forklarer DCA også, igennem hvilke processer virksomheden skaber og udvikler KF i omskiftelige omgivelser. Ydermere kritiserer Cockburn et al. (2000) RBV for ikke at forklare, hvordan virksomheden er kommet i besiddelse af de unikke ressourcer. De synes at have været initialt i virksomheden og hvis ikke, er de særdeles vanskelige at skaffe på et imperfekt faktormarked. DCA forsøger at rette op på dette ved at forklare, hvordan virksomheden kan skabe forskellige typer af DC, som efterfølgende kan anvendes til at skaffe de nødvendige unikke ressourcer. Eisenhardt & Martin (2000) er mest eksplicitte i forhold til, hvilke konkrete processer og rutiner virksomhedens DC består af, og nævner her opkøbsrutiner som et eksempel på en DC, der kan hjælpe virksomheden med at skaffe de nødvendige unikke ressourcer. Disse opkøbsrutiner udvikles ligesom de øvrige DC over tid igennem de læringsmekanismer, som nævnes hos Zollo & Winter
Page 1 and 2:
Statiske og dynamiske tilgange inde
Page 3 and 4:
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 107: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
show all

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?