Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, <strong>og</strong> ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens<br />
interne processer.<br />
Denne uklarhed både vedrørende begreberne <strong>og</strong> bidragsyderne <strong>indenfor</strong> DCA skal ses i lyset af, at<br />
DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse<br />
af RBV.<br />
Den n<strong>og</strong>et lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos<br />
Porter (1980) <strong>og</strong> traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres<br />
inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen<br />
af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes <strong>og</strong>så at være sandsynligt, at<br />
begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig<br />
at være n<strong>og</strong>le så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste<br />
konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkol<strong>og</strong>erne<br />
(Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har n<strong>og</strong>en indflydelse på,<br />
hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er <strong>og</strong>så med til<br />
at udvande DCA’s normative anvendelighed.<br />
Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den<br />
pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet,<br />
ifølge Eisenhardt <strong>og</strong> Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden<br />
skal satse på at udvikle.<br />
Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation <strong>og</strong> interne processer efter<br />
at udvikle n<strong>og</strong>le DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, <strong>og</strong> derfor ikke giver anledning<br />
til KF, <strong>og</strong> de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden.<br />
Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA<br />
som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig<br />
sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide<br />
formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf<br />
(1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.