27.01.2015 Views

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />

Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />

<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />

Kandidatafhandling<br />

primært beskæftiger sig med KF på makroniveau, <strong>og</strong> ikke bruger meget tid på at beskrive virksomhedens<br />

interne processer.<br />

Denne uklarhed både vedrørende begreberne <strong>og</strong> bidragsyderne <strong>indenfor</strong> DCA skal ses i lyset af, at<br />

DCA ikke synes at være en selvstændig strategiteori eller virksomhedsstrategi, men blot en forlængelse<br />

af RBV.<br />

Den n<strong>og</strong>et lavere grad af rationalitet, som antages hos DCA i forhold til rationalitetsantagelsen hos<br />

Porter (1980) <strong>og</strong> traditionel RBV, medfører, at det ikke er sikkert, at virksomhederne i deres<br />

inkrementielle trial and error - proces får opbygget læring, som rent faktisk er grundlaget for udviklingen<br />

af de rette DC, som kan sikre virksomheden KF. Det synes <strong>og</strong>så at være sandsynligt, at<br />

begrænsede rationelle agenter i trial and error - processen kommer til at træffe valg, som viser sig<br />

at være n<strong>og</strong>le så fatale fejl, at det simpelthen sætter virksomhedens eksistens over styr. Den yderste<br />

konsekvens ved denne inkrementielle tilgang, som det blandt andet antages hos populationsøkol<strong>og</strong>erne<br />

(Hannan & Freeman 1984), er, at den enkelte virksomhed ikke selv har n<strong>og</strong>en indflydelse på,<br />

hvorvidt den overlever konkurrencen, da det langt hen ad vejen beror på held. Dette er <strong>og</strong>så med til<br />

at udvande DCA’s normative anvendelighed.<br />

Endvidere er det vanskeligt at foretage kategoriseringen af graden af markedsdynamik, som den<br />

pågældende virksomhed står overfor. En kategorisering som er særdeles vigtig, da markedsdynamikniveauet,<br />

ifølge Eisenhardt <strong>og</strong> Martin (2000), er determinerende for hvilke specifikke DC, virksomheden<br />

skal satse på at udvikle.<br />

Dette kan have den konsekvens, at virksomheden indretter sin organisation <strong>og</strong> interne processer efter<br />

at udvikle n<strong>og</strong>le DC, som ikke matcher den faktiske markedsdynamik, <strong>og</strong> derfor ikke giver anledning<br />

til KF, <strong>og</strong> de DC som udvikles, kan sågar blive en decideret hæmsko for virksomheden.<br />

Jævnfør ovenstående kritikpunkter kan der argumenteres for, at det er vanskeligt at anvende DCA<br />

som et normativt strategisk værktøj for virksomhedsledelserne. DCA bidrager ikke med en tilstrækkelig<br />

sammenhængende teoriramme, som formår at matche den normative anvendelighed af de solide<br />

formaliserede teorirammer, som blev opstillet hos Porter (1980) samt Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf<br />

(1993) til at forklare, hvordan virksomhederne skaber KF.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!