Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling Tabel 6.1. Oversigt over DCA’s imødekommelse af kritikken rettet mod traditionel RBV. 6.4 Kritik af DCA Selvom det synes en smule uklart, om DCA formår at imødekomme VKF – kritikken, som blev rettet mod traditionel RBV, kan der argumenteres for at DCA, i lighed med Porters (1990) imødekommelse af kritikpunkterne, som blev rettet mod hans 1980 – analyseramme, i det store hele formår at imødekomme kritikpunkterne, som blev rettet mod traditionel RBV. Man kan dermed sige, at DCA, ved hjælp af det ændrede fokus fra selve ressourcerne til at fokusere på de organisatoriske rutiner, som muliggør manipulation af virksomhedens ressourcer og operationelle kompetencer i omskiftelige omgivelser, har været i stand til at komme med en teoretisk overbygning, som tilfører mere dynamik til RBV’s analyseapparat. Men som det var tilfældet med Porter (1990), kan DCA også kritiseres for at være vanskelig at anvende som et normativt strategisk værktøj. I de efterfølgende afsnit vil nogle af de vigtigste årsager, som udvander DCA’s anvendelighed som et normativt strategisk værktøj, blive gennemgået.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479 Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet Kandidatafhandling 6.4.1 Uendelig regressiv. Selvforklarende. Vanskelig at håndtere Som det fremgår i afsnit 6.2.4.1.1, forklarer Teece et al. (1997), at virksomhedens organisatoriske processer og rutiner forklarer kernen af virksomhedens DC. I disse er virksomhedens DC indlejret. Det tætteste man kommer på en mere konkret beskrivelse af, hvilke specifikke processer der kendetegner DC, er deres gennemgang af de tre vigtige procesroller, som virksomhedens organisatoriske processer synes at have. Det fremgår uklart, hvordan disse processer er relateret til virksomhedens DC, men lærings – og rekonfigureringsprocesserne synes mest at kunne relateres til deres definition af DC. I forlængelse heraf er det uklart, hvorvidt den dynamiske procesrolle, som læring betragtes som, i sig selv er en DC, eller en læringsproces som sikrer skabelse og udvikling af DC. Generelt synes Teece et al.’s (1997) fremstilling af DC at være abstrakt, hvilket også understøttes af blandt andet Priem & Butler (2000a), som kritiserer Teece et al.’s (1997) udlægning af DC for at være nogle uklare og vage abstraktioner, som er vanskelige at operationalisere. Der kan argumenteres for, at Eisenhardt & Martin (2000) får gjort op med dette, ved at definerer DC som identificerbare specifikke processer i virksomheden. Den øgede klarhed om, hvilke konkrete processer DC består af, ændrer ikke på det forhold, at virksomhedens DC synes at være udviklet på baggrund af nogle andre DC, som igen forudsætter nogle andre DC, og sådan fortsætter regressionen. Dette forhold kritiseres af Collis (1994), hvor han betegner det som en uendelig regression, hvor skabelsen af DC tilsyneladende altid afhænger af nogle højreordens DC, som så igen afhænger af nogle endnu højere højreordens DC. En regression som fortsætter i en uendelighed. Dette kan relateres til ovenstående diskussion i afsnit 6.3.4 om Eisenhardt & Martins (2002) argumenter om at skabe længerevarende KF via tidlig og snedig anvendelse af virksomhedens DC, hvor tidlig og snedig anvendelse fremstår som en højreordens DC. Den uendelige regression har implikationer for anvendeligheden af DC som et normativt værktøj. Det synes mere eller mindre umuligt at fastslå, hvor i processen af udviklingen af DC man skal påbegynde analysen, og der fortælles intet om, hvad en virksomhed, som ikke er i besiddelse af DC, skal gøre for at udvikle stærke DC, da det jo tilsyneladende kræver en initialbeholdning af andre DC. Dermed bliver DC, ligesom det var tilfældet for virksomhedernes mulighed for at skabe KF ved Porter (1990), ”good to have – hard to get” (Allio, 1990:28). Et andet kritikpunkt, som kan rettes mod DC er, at det langt hen ad vejen fremstår som et selvforklarende fænomen. Dette ses tydeligt ved at betragte DCA - teoretikernes modsvar på Leonard –
Page 1 and 2:
Statiske og dynamiske tilgange inde
Page 3 and 4:
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 115: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Page 143: Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
show all

Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?