Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
dens inputfaktorer. Dette er i modsætning til det førnævnte strategiske brancheperspektiv, hvor<br />
virksomheden typisk bliver beskrevet ud fra dens outputside såsom dens produkter, efterspørgselsforhold<br />
<strong>og</strong> markederne, virksomheden befinder sig på.<br />
3.2.5.5 Rationalitetsantagelse<br />
Der kan argumenteres for, at agenterne i RBV er rationelle. Ved alle fire bidrag er det for agenterne<br />
muligt at vurdere værdien af en ressourcebeholdning, <strong>og</strong> hvilke ressourcer, der giver anledning til<br />
VKF. Hos Wernerfelt (1984) ved agenterne helt præcist hvilke ressourcer, diversifikationsstrategien<br />
bør baseres på. Ligeledes er det en forudsætning, at konkurrenterne er rationelle, for at det er muligt<br />
for den pågældende virksomhed at skabe en ressourcepositionsbarriere. Dette betyder, at konkurrenterne<br />
skal være fuldt bevidste om, at den pågældende virksomhed har KF i form af en first mover -<br />
fordel, <strong>og</strong> som konsekvens heraf vil konkurrenterne ikke kaste sig ud i konkurrence med virksomheden<br />
med fordelen, da de ved, at det vil medføre, at deres profit vil blive mindre end nul.<br />
Ligeledes er det muligt for agenterne hos Rumelt (1984) at gennemskue, at den pågældende virksomhed<br />
har n<strong>og</strong>le isoleringsmekanismer, som giver anledning til VKF. Begrebet kausal tvetydighed<br />
kunne tyde på, at agenterne ikke er helt rationelle, men de er d<strong>og</strong> så rationelle, at de kan gennemskue,<br />
hvilke implikationer kausal flertydighed har på imiterbarheden.<br />
Hos Barney (1991) er der <strong>og</strong>så høj grad af rationalitet, da agenterne her er i stand til at vurdere,<br />
hvilke ressourcer i deres ressourcebeholdning der opfylder VRIN – kriterierne. D<strong>og</strong> kan der igen<br />
argumenteres for, at kilderne til uperfekt imitererbarhed, blandt andet kausal tvetydighed, er elementer,<br />
som taler for en begrænset rationalitet.<br />
I Peterafs (1993) model er agenterne <strong>og</strong>så i stand til rationelt at vurdere, hvilke af virksomhedens<br />
ressourcer der opfylder de nødvendige betingelser. D<strong>og</strong> kan ex ante begrænsninger på konkurrencen<br />
<strong>og</strong>så, som ved Barney (1991) <strong>og</strong> Rumelt (1984), tale for, at der eksisterer elementer af begrænset<br />
rationalitet i traditionel RBV.<br />
Et fællestræk for både Rumelt (1984), Barney (1991) <strong>og</strong> Peteraf (1993) er, at den begrænsede rationalitet<br />
primært er knyttet til anskaffelsesperioden, hvor ikke alle agenter er i stand til at gennemskue<br />
ressourcernes sande værdi, <strong>og</strong> det er her muligt for virksomheden med overlegen information<br />
<strong>og</strong>/eller held at anskaffe ressourcerne til en pris, så det er muligt at opnå rent. Efter anskaffelsestidspunktet,<br />
hvor konkurrencen på outputmarkedet etableres, er alle agenter fuldt rationelle <strong>og</strong><br />
velvidende om hvem i branchen, som har VKF på baggrund af overlegne ressourcer, <strong>og</strong> hvem der