Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
5.3.4 Manglende interaktion mellem de fem konkurrencekræfter
Et yderligere kritikpunkt ved Porter (1980) var antagelsen om, at de fem konkurrencekræfter fungerer
uafhængigt af hinanden, og det er dermed muligt at foretage partiel analyse af de enkelte konkurrencekræfter.
Denne antagelse bliver der gjort væsentlig op med hos Porter (1990), hvor det centrale
netop er interaktionen mellem de fire hjørner. Grant (1991) understreger, at det centrale i skabelsen
af KF er intensiteten af interaktionen mellem de fire hjørner. Jo mere intens og des mere de
spiller sammen, desto lettere er det for virksomhederne i systemet at innovere. For at optimere dette
system er det ikke tilstrækkeligt blot at fokusere på at maksimere et af hjørnerne (De Man, 1994).
Man skal derimod have et mere helhedsorienteret fokus, når man som politiker arbejder for at styrke
virksomhedernes innovationsevne. Det, at intensiteten af interaktionen i diamanten er bestemmende
for systemets evne til at akkumulere læring og innovere, og at der eksisterer mange afhængigheder
og indbyrdes påvirkninger, er netop årsag til, at diamanten er en langt mere dynamisk analyseramme
end 5 forces.
5.3.5 Kritik af de generiske strategier
På grund af den langt højere grad af dynamik og dertilhørende større usikkerhed i omgivelserne er
Porter (1990) også gået væk fra de normative anbefalinger om, at virksomhederne skal vælge én
generisk strategi, forankre sig til denne og indrette sin organisation efter dette. I stedet for denne
meget rationelle og lineære tilgang, som ligger til grunde for positionering og de generiske strategier
(Mintzberg et al., 1998), skal virksomhedernes strategi ifølge Porter (1990) rettes ind på, at virksomhederne
kontinuert skal være innovative og kunne forudsige nye muligheder i markedet. Denne
tilgang er langt mere inkrementiel orienteret, hvor virksomhedens strategi udvikles og tilpasses løbende
i takt med, at nye muligheder byder sig.
Dermed synes denne tilgang at være langt mere åben overfor ideen om, at der løbende kan opsamles
læringseffekter, der kan forbedre virksomhedens innovationsevne, sammenlignet med den meget
rationelle og lineære tilgang, som de generisk strategier er udtryk for. Ved omskiftelige og komplekse
omgivelser er en inkrementiel strategitilgang 10 mere fornuftig end den rationelle strategitilgang
(Tidd et al., 2005).
10 Den emergente strategitilgang og inkrementielle strategitilgang behandles i denne opgave som synonymer.