Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
6.4.1 Uendelig regressiv. Selvforklarende. Vanskelig at håndtere<br />
Som det fremgår i afsnit 6.2.4.1.1, forklarer Teece et al. (1997), at virksomhedens organisatoriske<br />
processer <strong>og</strong> rutiner forklarer kernen af virksomhedens DC. I disse er virksomhedens DC indlejret.<br />
Det tætteste man kommer på en mere konkret beskrivelse af, hvilke specifikke processer der kendetegner<br />
DC, er deres gennemgang af de tre vigtige procesroller, som virksomhedens organisatoriske<br />
processer synes at have. Det fremgår uklart, hvordan disse processer er relateret til virksomhedens<br />
DC, men lærings – <strong>og</strong> rekonfigureringsprocesserne synes mest at kunne relateres til deres definition<br />
af DC. I forlængelse heraf er det uklart, hvorvidt den <strong>dynamiske</strong> procesrolle, som læring betragtes<br />
som, i sig selv er en DC, eller en læringsproces som sikrer skabelse <strong>og</strong> udvikling af DC.<br />
Generelt synes Teece et al.’s (1997) fremstilling af DC at være abstrakt, hvilket <strong>og</strong>så understøttes af<br />
blandt andet Priem & Butler (2000a), som kritiserer Teece et al.’s (1997) udlægning af DC for at<br />
være n<strong>og</strong>le uklare <strong>og</strong> vage abstraktioner, som er vanskelige at operationalisere. Der kan argumenteres<br />
for, at Eisenhardt & Martin (2000) får gjort op med dette, ved at definerer DC som identificerbare<br />
specifikke processer i virksomheden.<br />
Den øgede klarhed om, hvilke konkrete processer DC består af, ændrer ikke på det forhold, at virksomhedens<br />
DC synes at være udviklet på baggrund af n<strong>og</strong>le andre DC, som igen forudsætter n<strong>og</strong>le<br />
andre DC, <strong>og</strong> sådan fortsætter regressionen. Dette forhold kritiseres af Collis (1994), hvor han betegner<br />
det som en uendelig regression, hvor skabelsen af DC tilsyneladende altid afhænger af n<strong>og</strong>le<br />
højreordens DC, som så igen afhænger af n<strong>og</strong>le endnu højere højreordens DC. En regression som<br />
fortsætter i en uendelighed. Dette kan relateres til ovenstående diskussion i afsnit 6.3.4 om Eisenhardt<br />
& Martins (2002) argumenter om at skabe længerevarende KF via tidlig <strong>og</strong> snedig anvendelse<br />
af virksomhedens DC, hvor tidlig <strong>og</strong> snedig anvendelse fremstår som en højreordens DC.<br />
Den uendelige regression har implikationer for anvendeligheden af DC som et normativt værktøj.<br />
Det synes mere eller mindre umuligt at fastslå, hvor i processen af udviklingen af DC man skal påbegynde<br />
analysen, <strong>og</strong> der fortælles intet om, hvad en virksomhed, som ikke er i besiddelse af DC,<br />
skal gøre for at udvikle stærke DC, da det jo tilsyneladende kræver en initialbeholdning af andre<br />
DC. Dermed bliver DC, ligesom det var tilfældet for virksomhedernes mulighed for at skabe KF<br />
ved Porter (1990), ”good to have – hard to get” (Allio, 1990:28).<br />
Et andet kritikpunkt, som kan rettes mod DC er, at det langt hen ad vejen fremstår som et selvforklarende<br />
fænomen. Dette ses tydeligt ved at betragte DCA - teoretikernes modsvar på Leonard –