Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
6.4.1 Uendelig regressiv. Selvforklarende. Vanskelig at håndtere
Som det fremgår i afsnit 6.2.4.1.1, forklarer Teece et al. (1997), at virksomhedens organisatoriske
processer og rutiner forklarer kernen af virksomhedens DC. I disse er virksomhedens DC indlejret.
Det tætteste man kommer på en mere konkret beskrivelse af, hvilke specifikke processer der kendetegner
DC, er deres gennemgang af de tre vigtige procesroller, som virksomhedens organisatoriske
processer synes at have. Det fremgår uklart, hvordan disse processer er relateret til virksomhedens
DC, men lærings – og rekonfigureringsprocesserne synes mest at kunne relateres til deres definition
af DC. I forlængelse heraf er det uklart, hvorvidt den dynamiske procesrolle, som læring betragtes
som, i sig selv er en DC, eller en læringsproces som sikrer skabelse og udvikling af DC.
Generelt synes Teece et al.’s (1997) fremstilling af DC at være abstrakt, hvilket også understøttes af
blandt andet Priem & Butler (2000a), som kritiserer Teece et al.’s (1997) udlægning af DC for at
være nogle uklare og vage abstraktioner, som er vanskelige at operationalisere. Der kan argumenteres
for, at Eisenhardt & Martin (2000) får gjort op med dette, ved at definerer DC som identificerbare
specifikke processer i virksomheden.
Den øgede klarhed om, hvilke konkrete processer DC består af, ændrer ikke på det forhold, at virksomhedens
DC synes at være udviklet på baggrund af nogle andre DC, som igen forudsætter nogle
andre DC, og sådan fortsætter regressionen. Dette forhold kritiseres af Collis (1994), hvor han betegner
det som en uendelig regression, hvor skabelsen af DC tilsyneladende altid afhænger af nogle
højreordens DC, som så igen afhænger af nogle endnu højere højreordens DC. En regression som
fortsætter i en uendelighed. Dette kan relateres til ovenstående diskussion i afsnit 6.3.4 om Eisenhardt
& Martins (2002) argumenter om at skabe længerevarende KF via tidlig og snedig anvendelse
af virksomhedens DC, hvor tidlig og snedig anvendelse fremstår som en højreordens DC.
Den uendelige regression har implikationer for anvendeligheden af DC som et normativt værktøj.
Det synes mere eller mindre umuligt at fastslå, hvor i processen af udviklingen af DC man skal påbegynde
analysen, og der fortælles intet om, hvad en virksomhed, som ikke er i besiddelse af DC,
skal gøre for at udvikle stærke DC, da det jo tilsyneladende kræver en initialbeholdning af andre
DC. Dermed bliver DC, ligesom det var tilfældet for virksomhedernes mulighed for at skabe KF
ved Porter (1990), ”good to have – hard to get” (Allio, 1990:28).
Et andet kritikpunkt, som kan rettes mod DC er, at det langt hen ad vejen fremstår som et selvforklarende
fænomen. Dette ses tydeligt ved at betragte DCA - teoretikernes modsvar på Leonard –