Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...
- No tags were found...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Rasmus Sylvester Iversen - 20021479<br />
Institut for Økonomi, <strong>Aarhus</strong> Universitet<br />
<strong>Statiske</strong> <strong>og</strong> <strong>dynamiske</strong> <strong>tilgange</strong> <strong>indenfor</strong> <strong>strategifeltet</strong><br />
Kandidatafhandling<br />
ændringer i markedet. Deres definition af DC er en smule mere konkret, hvor DC defineres som<br />
virksomhedens specifikke processer ”that use resources – specifically the processes to integrate,<br />
reconfigure, gain and release resources – to mach and even create market change” (Eisenhardt &<br />
Martin, 2000:1107).<br />
Trods den tilsyneladende brede konsensus <strong>indenfor</strong> DCA – litteraturen om Teece et al.’s (1997)<br />
overordnede definition af DC, kritiseres denne af Zollo & Winter (1998, 2002). De forklarer, at DC,<br />
<strong>og</strong> dermed evnen til at integrere, opbygge <strong>og</strong> rekonfigurere virksomhedens kompetencer, ikke kun<br />
er relevant i markeder, som er under hurtig forandring, men <strong>og</strong>så for markeder med mere moderat<br />
dynamik. Og endnu vigtigere retter de en kritik mod, at 1997 – definitionen ikke klarlægger, hvor<br />
virksomhedens DC reelt stammer fra (Zollo & Winter, 2002). De forsøger sig derfor med en anden<br />
definition, hvor DC defineres som ”learned and stable pattern of collective activity through which<br />
the organization systematically generates and modifies its operating routines in pursuit of improved<br />
effectiveness” (Zollo & Winter, 2002:340).<br />
6.2.3 Forskellige <strong>tilgange</strong> til determination <strong>og</strong> karakterisering af DC<br />
Som følge af de forskellige opfattelser af DC er der <strong>og</strong>så mange forskellige teoretiske rammer for,<br />
hvordan DC determineres, <strong>og</strong> hvilke karaktertræk de har.<br />
Teece et al. (1997) konstruerer en teoriramme, hvor det er virksomhedens processer, position <strong>og</strong><br />
path, som determinerer DC i virksomheden. Eisenhardt & Martin (2000) forklarer, at mønstret af<br />
effektive DC bliver determineret ud fra graden af markedsdynamik, som kendertegner den omverden,<br />
virksomheden opererer i, <strong>og</strong> udviklingen af DC er påvirket af repetition, fejl <strong>og</strong> erfaringstempo.<br />
Af andre teorirammer, som beskæftiger sig med determination af DC, kan blandt andet nævnes<br />
Zollo & Winter (2002), som beskæftiger sig med læringsmekanismer, bestående af akkumulering af<br />
tacit viden <strong>og</strong> artikulering <strong>og</strong> kodificering af denne. Helfat & Raubitschek (2000), som fokuserer på<br />
systemviden, produktsekvensering <strong>og</strong> læringssystemer <strong>og</strong> Blyler & Coff (2003), som fokuserer på<br />
social kapital <strong>og</strong> nødvendigheden af denne, for at DC kan eksistere i en virksomhed.<br />
Trods de forskellige <strong>tilgange</strong> til determination af DC synes der d<strong>og</strong> at være enighed om, at DC er<br />
udsat for markedsfejl <strong>og</strong> kan derfor ikke uden videre erhverves ved køb (Teece et al., 1997). De må<br />
akkumuleres internt. Hertil er der en direkte parallel til Dierickx & Cool (1989), som med deres ressourceakkumuleringsmodel<br />
forklarer, at de ressourcer, som er kritiske for KF, ikke kan erhverves,<br />
men må akkumuleres internt. Denne model trækker DCA meget på, hvilket direkte fremgår hos