Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet - Aarhus ...

Rasmus Sylvester Iversen - 20021479
Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Statiske og dynamiske tilgange indenfor strategifeltet
Kandidatafhandling
4.3 Fællestræk
Et centralt fællestræk ved de to paradigmer er, at de begge bidrager med en meget statisk analyseramme.
Årsagen til dette er, at begge teorier er forankret i mikroøkonomisk teori. Porter (1980) i IO
og traditionel RBV i faktormarkedsteori. Indenfor mikroøkonomien er normalen en ligevægtssituation,
hvor økonomien hele tiden sørger for at bevæge sig hen imod denne ligevægt (Jacobson,
1992). Denne ligevægtstilstand er i mikroøkonomien kendetegnet ved, at når agenterne først når til
dette punkt, er der ingen, som har incitament til afvige fra ligevægten. Man har dermed en meget
stabil situation. Ligevægtsbegrebet kommer til udtryk både hos Porter (1980) og traditionel RBV i
form af VKF, som er et fundamentalt ligevægtsbegreb. RBV diskuterer hvilke unikke ressourcer,
der kan give anledning til VKF, og Porter (1980) fokuserer på virksomhedens mulighed for at skabe
VKF via succesfuld implementering af en af de generiske strategier.
Både Porter (1980) og Barney (1991) anerkender, at VKF kan blive eroderet af eksogene stød, men
disse stød er ikke noget, som nogle af disse forfattere bruger meget plads på at behandle. Den
manglende behandling af konsekvensen af disse stød gør, at både Porter (1980) og de traditionelle
RBV - teoretikere implicit antager, at eksistensen af radikale eksogene stød mest af alt er en undtagelse,
hvor normalen derimod er faste veldefinerede branchestrukturer og konkurrencemønstrer.
Dermed er både Porter (1980) og traditionel RBV mest anvendelige i meget stabile omgivelser.
Antagelsen om høj grad af rationalitet, som begge teorirammer bygger på, hvor agenterne har mulighed
for fuldt ud at forstå kilder til KF og de øvrige agenters reaktionsmønstrer, kan kun opretholdes
i meget stabile og simple omgivelser, det vil sige i omgivelser med et lavt usikkerhedsniveau.
Argumentet for dette understøttes ved at betragte de centrale faktorer, som begrænser agenternes
rationalitet. Jo højere grad af kompleksitet, der er i omgivelserne, desto vanskeligere bliver det for
agenterne at gennemskue alle kritiske faktorer og sammenhænge. Ligeledes kan det i en omverden,
som hastigt forandrer sig, være svært at opretholde den høje grad af rationalitet, da agenterne hele
tiden skal analysere nye hændelser, hvor de ikke kan trække på deres erfaringsbase i forhold til,
hvorledes de skal reagere mest optimalt. Høj grad af kompleksitet og omskiftelighed er ifølge Duncan
(1972) determinerende for at udvande agenternes rationalitet, da det gør, at agenterne skal træffe
beslutninger under langt større usikkerhed, og kan derfor ikke altid forventes at træffe optimale
beslutninger. Det er tvivlsomt, hvorvidt agenternes handlinger fører til et ligevægtsoptimum.