DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen
møgdag. Fra morgenstunden regnede det ned over ministeren med beskyldninger” (Kjærgaard,
2008, 16. maj).
Det samme er tilfældet i skattesagen, hvor tabloidiseringstendensen også kommer til udtryk i form
af dramatiske overskrifter som: ”Helles boligfidus” (Krog, 2010, 24. juni), ”Dommen over Helle”
(Kjær & Seeberg, 2010, 25. juni) og ”Lyver sort på hvidt” (Krog & Vedsmand, 2010b, 30. juli).
Samtidig er sproget lettilgængeligt, billedrigt og artiklernes indhold er simplificerende: ”Få timer
efter B.T. ramte gaden med afsløringen af, at Helle Thorning-Schmidt og hendes mand Stephen
Kinnock scorer kassen på, at Kinnock har adresse i Schweiz, hvor han arbejder, vendte Helle
Thorning-Schmidt på en tallerken” (Barfoed & Nørmark, 2010, 24. juni). Da Thor Möger nedsætter
en undersøgelseskommission, beskriver avisen det også med dramatiske vendinger: ”Fredag
morgen holder Thor Möger Pedersen pressemøde og smider bomben. Dansk politik er nulstillet”
(Karker, 2011a, 3. december). Det farverige sprog overlader ikke meget til læserens fantasi. !
Tabloidiseringen er også et udtryk for ”soft news”, der består af nyheder i den lettere kategori som
for eksempel skandaler, sensation og underholdning (Blach-Ørsten, 2011: 8). Både bilagssagen og
skattesagen er, i hvert fald i skattesagens første del, således glimrende eksempler på soft news. Men
på trods af at alle tre skandaler i princippet er nyheder i den lettere kategori, kan man argumentere
for, at statsløsesagen på sin vis falder ind i kategorien ”hard news”, fordi den handler om
komplicerede konventioner og mere abstrakte begreber som statsborgerskab og statsløshed. Det kan
også være en forklaring på, hvorfor tabloidavisen i denne sag – Ekstra Bladet – ikke går ret meget
ind i statsløsesagen, og kun står for 17 procent af artiklerne i skandalen. Statsløsesagen er således
mere et udtryk for hard news end soft news, og der kan heller ikke detekteres nogen nævneværdig
grad af tabloidisering. Det samme gør sig gældende i skattesagens anden del, hvor det er Politiken,
der griber bolden og har de fleste afsløringer 85 .
5F6F1'#RKQSKLH\XTOQKLJNMJR'
Skandalisering kan som en form for tabloidisering også ses i sammenhæng med det, vi i
teoriafsnittet beskrev som skandalejournalistik. Skandalejournalistikken er kendetegnet ved, at den
tilsidesætter en række af de journalistiske grundprincipper i jagten på den gode historie. Det kan for
eksempel være at forholde sig ukritisk til sine kilder, fordi deres udsagn kan være med til at
bekræfte artiklens vinkel (Nielsen, 2010b, 25. august, Pressenævnet, 2012). I skattesagen bliver
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
85 Om B.T. har haft mulighed for at gå lige så aktivt til værks i anden del af sagen som i den første del, og dermed
bevidst har fravalgt denne ”hard news” del af skandalen, kan vi dog ikke konkludere på baggrund af datamaterialet.
104