DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen Jesper Strömbäck skelner mellem forskellige grader af medieret politik, som afhænger af, hvorvidt et givent samfunds politiske kommunikation er styret af mediernes logik eller af politikkens logik. Mediernes logik er kendetegnet af nyhedsværdier og storytelling-teknikker, som medierne bruger for at kontrollere og dominere deres eget medie og dets format. Politikkens logik er mindre udviklet, men består af kollektiv og autoritativ beslutningstagning samt implementeringen af politiske processer (Blach-Ørsten & Esmark, 2011: 10-11; Strömbäck, 2008: 233). Medialiseringsgraden intensiveres jo mere medierne udgør den væsentligste informationskilde til politik og samfund, jo mere uafhængig medierne er af politiske institutioner, jo mere medielogikken dominerer medierne frem for politiklogikken, samt i hvor høj grad politikkerne er styret af mediernes logik frem for politiklogikken (Strömbäck, 2008: 234). ;8E8
Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen 6F7F6'3OXWHNNJXQKLJNHOJQY' I bogen ”The Transformation of Political Communication” anlægger Ralph Negrine en tilgang til udviklingen i politisk kommunikation, som i højere grad tager hensyn til, at forholdet mellem medierne og politikerne går begge veje. Selvom politik i høj grad formes af de forandringer, der sker i medieverdenen, så er medierne også et produkt af politik 34 (Negrine, 2008: 21). Norris anlægger samme perspektiv. Hun argumenterer for, at den moderniseringsproces, politisk kommunikation har gennemgået, simultant har forandret partiorganisationer, nyhedsmedier og vælgere (Norris, 2000: 137). Moderniseringsprocessen anklages ofte for at være en negativ udvikling for demokratiet, men både Norris og Negrine forsøger med deres tilgang at sætte sig udover denne såkaldte ”media malaise” 35 (Norris, 2000: 4-5). Professionaliseringen betegner den proces, hvormed politiske aktører har ændret deres kommunikationspraksis for bedre at matche medierne. Overordnet set indebærer professionaliseringen en mere professionel og strategisk brug af medierne, en optimeret brug af meningsmålinger og overtalelsesteknikker, mere strategisk bevidste politiske partier, bedre medietrænede og mere professionelle individuelle politikere samt regeringer, der kommunikerer mere bevidst (Negrine, 2008: 2-4, 195-196). Igennem de seneste årtier har både ministerier og partier oprustet deres sekretariater og presseenheder ved at opbygge deciderede medieberedskaber og ansætte politiske rådgivere, som spiller en stadig vigtigere rolle i politikernes hverdag (Esmark & Kjær, 2000: 32-33; Negrine, 2008: 69). Man kan således argumentere for, at politikere og partier i dag befinder sig i en permanent kampagne 36 , hvor negativ omtale og personaliseret politik er hverdagspraksis (Blumler & Kavanagh, 1999: 214; Norris, 2000: 140). Det betyder, at politikerne konstant er på jagt efter gode meningsmålinger – og i sidste ende – vælgernes stemme (Hansen, 2008: 150). Når der hele tiden er fokus på valg, kan en skandale have fatale konsekvenser for partiets popularitet og valgresultat 37 (Midtbø, 2012: 151). Derfor kan en politiker, der er involveret i !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 34 Ifølge den institutionelle tilgang er der også tale om et interdependent forhold mellem medierne og politikerne, men Negrines begreb fokuserer på begge sider, hvor Hjarvard m.fl. tager udgangspunkt i mediernes udvikling og betydning i begrebet medialisering. I denne diskussion støder vi desuden også på problematikken omkring at undersøge medieeffekter versus at undersøge interaktioner, interdependens og transaktioner på systemniveau – forhold de medieeffektfokuserede studier ofte overser (Strömbäck, 2008: 232). 35 Media malaise indebærer, at medierne og partiernes kommunikationsafdelinger vanskeliggør og endda forhindrer borgernes engagement i samfundet, det kan for eksempel være viden om offentlige forhold, tillid til regeringen eller politisk aktivisme. Udviklingen i den politiske kommunikation bliver dermed årsag til borgernes desillusionering i forhold til politik (Norris, 2000: 4-5). 36 Pippa Norris tager i bogen ”A Virtuous Circle” udgangspunkt i den politiske kampagnes moderniseringsproces i USA. 37 Midtbøs undersøgelse viser dog, at skandaler i Norge ikke har den store betydning for et partis popularitet blandt vælgerne (Midtbø, 2012: 161). 28
Page 1 and 2: !"#$$%!#&%' !$#$!()!%!#&%' *+(#&!!#
Page 3 and 4: Den personlige politiske skandale A
Page 27: Den personlige politiske skandale A
Page 79 and 80:
Den personlige politiske skandale A
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185:
show all

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?