DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen en skandale opleve, at de andre partikammerater ikke bakker op om vedkommende. På den måde kan skandaler bruges som et våben – både af politiske modstandere og af politiske medspillere (Granvig & Lauridsen, 2012, 1. april; Jenssen & Fladmoe, 2012: 55). I forlængelse af dette kan man argumentere for, at undersøgelseskommissioner kan anses som en politisk udhængningsstrategi – en såkaldt ’naming and shaming’-strategi, hvor et væsentligt element er at udstille dem, der har magt og myndighed (Christensen, 2012: 38-39). 6F7F8'9HSJKLJNHOJQY'PNF'GOXWHNNJXQKLJNHOJQY' Professionalisering minder på sin vis om den medialiseringsproces, blandt andre Hjarvard og Strömbäck advokerede for i forrige afsnit. Men i modsætning til medialisering, som er en proces, der både foregår i den politiske verden og i andre sammenhænge, behandler professionaliseringsbegrebet primært de ændringer udviklingen i nye kommunikationsteknologier har medført for de politiske institutioner (Hjarvard, 2008; Mancini, 1999: 231). Sammenlignet med medialisering adskiller professionalisering sig ved særligt at fokusere på den stigende grad af færdigheder, viden og erfaring, der gør politiske aktører bedre i stand til at forstå, hvordan det politiske spil fungerer og dermed navigere på den politiske arena (Negrine, 2008: 2-4, 195-196). I Strömbäcks terminologi er professionalisering den ultimative integration af medier og politik, som forekommer i det, han betegner som medialiseringens fjerde fase. Her har politiske aktører ikke blot tilpasset sig mediernes logik, de har adopteret den – og på den måde koloniserer medierne og deres logik politik (Strömbäck, 2008). Men Negrine argumenterer omvendt for, at professionalisering ikke kun er en del af udviklingen; professionalisering er en kontinuerlig proces, der griber på tværs af andre samfundsmæssige tendenser. På samme måde som medialiseringen er et begreb, der gennemsyrer samfundet, er professionalisering for Negrine et mere generelt og gennemgribende begreb for de forandringer, der samlet set finder sted i vores samfund (Negrine, 2008: 2-4, 195- 196). Som følge af udviklingen i politisk kommunikation, herunder den øgede medialisering og professionalisering, argumenterer stadig mere forskning for, at en såkaldt personalisering har fundet sted i politik (Blach-Ørsten, 2011; Caprara, 2007; Driessens et al., 2010; Kaase, 1994; Rahat & Sheafer, 2007; Zoonen, 2005). Det følgende afsnit gennemgår hovedtrækkene i begrebet personalisering og kobler det på den generelle udvikling i politisk kommunikation, idet personalisering er et essentielt begreb i den personlige politiske skandale, som vil være gennemgående for både specialets analyse og diskussion. 29
Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen 6F7F7'3HONXQKLJNHOJQY' Som nævnt i indledningen til dette kapitel er der i forlængelse af de generelle udviklingstræk i det postmoderne samfund også sket en forandring i det enkelte individs opfattelse af sig selv. Individet identificerer sig ikke længere med de traditionelle organisationer og partier; mennesker ser i dag sig selv som individer frem for medlemmer af fællesskaber eller grupper. Dermed er der sket et skift i individets loyalitet over for organisationer og partier til fordel for solidaritet med den enkelte politiker. Som en del af denne individualiseringsproces er personaliseringen af politik opstået 38 (Blach-Ørsten, 2011: 8; Hjarvard, 2008: 95; Karvonen, 2010: 4). Personaliseringstesen handler således grundlæggende om, at den politiske kamp mellem partier er blevet erstattet af en kamp mellem individer. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt der i forskellige politiske systemer kan registreres en tendens til, at politik er blevet personaliseret, det vil sige, at politik er blevet mere individorienteret 39 (Kaase, 1994: 212; Rahat & Sheafer, 2007: 66). I den eksisterende forskning er personalisering et omstridt begreb 40 . Ikke fordi begrebet har flere betydninger, men i højere grad fordi de studier, der hidtil er foretaget af personalisering, har vist sig at være inkonsistente i deres konklusioner. Der er således uenighed om, hvorvidt der overhovedet findes empirisk belæg for en såkaldt personaliseringstese (Karvonen, 2010: 3-4). En af de forskere, der stiller sig kritisk over for personaliseringstendensen er Lauri Karvonen. Hun argumenterer for, at der kan være mange indikationer på personalisering, og at man derfor ikke kan tale om en udbredt tendens, idet der er for få empiriske beviser i de undersøgelser, der er lavet på området (Karvonen, 2010: 101-107). Karvonen har dog udelukkende baseret sine konklusioner på generelle studier af politik og valgkampe. Dermed har hun ikke taget højde for andre situationer, hvori personalisering potentielt kan forekomme – som for eksempel politiske skandaler (Blach-Ørsten, 2011: 9). I specialets sammenhæng er det derfor relevant at undersøge sammenhængen mellem politiske skandaler og personalisering. Det følgende afsnit kobler personalisering på den generelle udvikling i politisk kommunikation. !!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 38 At den enkelte politikers egenskaber er afgørende er ikke nogen nyhed. Max Weber identificerede således den karismatiske autoritet som en af tre hovedformer for politisk legitimitet (Karvonen, 2010: 2, Weber, 2003b: 181-188). 39 Denne personaliseringsproces undersøges ofte som en bevægelse fra parlamentariske systemer til præsidentielle systemer, hvor den individuelle kandidat fylder mere end selve partiet (Kaase, 1994; Karvonen 2010). 40 Eftersom personaliseringen er en proces, hvor den individuelle aktørs rolle i den politiske proces øges over tid, mens det politiske partis indflydelse bliver mindre, er det komplekst at finde data, så personaliseringstendensen kan undersøges. Det skyldes, at personaliseringen både er et dynamisk koncept, som skal studeres over tid, og desuden må forventes at være forskelligt fra land til land (Kaase, 1994: 214; Karvonen, 2010; Rahat & Sheafer, 2007: 66-68). 30
Page 1 and 2: !"#$$%!#&%' !$#$!()!%!#&%' *+(#&!!#
Page 3 and 4: Den personlige politiske skandale A
Page 29: Den personlige politiske skandale A
Page 81 and 82:
Den personlige politiske skandale A
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185:
show all

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?