DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen
konventionen, og jeg må sige, at der er tale om et klokkeklart brud. Der må være sket en
menneskelig fejl i systemet, men det skyldes næppe fortolkningsproblemer i ministeriet” (Geist &
Dahlin, 2011, 19. januar; Geist & Dahlin, 2011, 2. marts). Lauritzens tidlige tilbagetrækning – der
går otte dage fra Information afslører sagen til Lauritzen reviderer sin opfattelse – kan anses som et
tegn på, at skandalen er alvorlig. På den måde går Lauritzen fra at være i forsvarsposition til at
foretage en simpel afstandstagen, hvor han sørger for, at hans person ikke bliver for tæt forbundet
med Rønn, som det ofte sker, når politiske støtter frygter, at en skandale vil eksplodere (Jenssen and
Fladmoe, 2012: 55). Rønn har dog et par trofaste støtter i Dansk Folkeparti, som bakker hende op
gennem hele forløbet – primært fordi Søren Krarup med flere kan dreje sagen til egen fordel 100
(Geist & Dahlin, 2011b, 14. januar).
De forskellige forsvarspositioner giver samlet en indikation på sagens alvor: Forsvarspositionerne
bliver færre og svagere, efterhånden som sagens alvor stiger.
=F1F6'#JZGHL'KWNMKQSNMKYHQ'
En anden position, enten politiske venner eller modstandere kan indtage, er den simple
afstandstagen. Den simple afstandstagen bygger på Thompsons tredje karakteristika ved en
skandale og handler om, at udenforstående må finde skandalehandlingen moralsk forkastelig, for at
en sag kan karakteriseres som en skandale (Thompson, 2002: 31-32). Den simple afstandstagen
adskiller sig fra forsvars- og angrebspositionerne ved netop hverken at være et direkte forsvar eller
et direkte angreb mod den skandaleramte person. Det handler oftest om politiske venner, som ikke
vil fedtes ind i sagens substans og derfor offentligt søger at lægge afstand til sagen (Jenssen &
Fladmoe, 2012: 55). Det er Karsten Lauritzens indblanding i statsløsesagen, som allerede pointeret,
et godt eksempel på. Et andet tydeligt eksempel på den simple afstandstagen er, da Enhedslistens
Johanne Schmidt-Nielsen og Frank Aaen i skattesagen udtaler, at de og resten af Enhedslisten
mener, det er på tide, Stephen Kinnock får sig en samtale med Skat for at få tingene udredt, så
skatteforholdene er både lovlige og rimelige (Barfoed & Krog, 2010, 24. juni; Karker & Krog,
2010, 25. juni). De Radikales Morten Østergaard gør det samme, efter Thorning undskyldte
problemerne i skattesagen: ”Det er vigtigt, at Helle Thorning erkender, at der er tale om en stor
fejl. Det er godt, hun kommer hjem og kryber til korset” (Davidsen-Nielsen & Kaae, 2010, 31. juli).
Både Enhedslisten og De Radikale får på den måde tydeligt understreget, at det er afgørende for
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
100 Krarup mener, at kernen i sagen ikke er den uret, der begået mod unge statsløse personer, men snarere det faktum, at
Danmark er forpligtet til at overholde internationale konventioner og ikke Grundloven (Geist & Dahlin, 2011b, 14.
januar).
124