DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum
DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum
DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen<br />
strategisk (Jenssen & Fladmoe, 2012). Denne kode hænger tæt sammen med det andet parameter;<br />
kritiske positioner i forhold til den skandaleramte person. I tråd med Jenssen og Fladmoe<br />
undersøges det, hvorvidt skandalen bliver brugt som et våben (Jenssen & Fladmoe, 2012). Koden er<br />
tredelt: Der kan enten være tale om et forsvar, som er tilføjet ud fra den åbne kodning, fordi teorien<br />
her var utilstrækkelig i forhold til det empiriske materiale, eller der kan være tale om en simpel<br />
afstandstagen – hvilket svarer til Thompsons tredje karakteristika, hvor udenforstående opfatter<br />
skandalen som moralsk forkastelig 66 (Thompson, 2002: 31-32). Sidste position er et angreb på den<br />
skandaleramte – det vil sige brug af skandalen som våben.<br />
Politisk adfærdspersonalisering er det tredje parameter og bygger på Rahat & Sheafers opdeling af<br />
personalisering 67 (Rahat & Sheafer, 2007). Parameteret ser på politikeres personlige adfærd i<br />
forbindelse med skandalen – udtaler andre politikere sig om den skandaleramte frem for substansen<br />
i sagen? Det fjerde parameter er forvaltningens involvering. Koderne ser her på embedsmændenes<br />
rolle i sagerne, og hvorvidt deres samspil med ministrene har en saglig eller politisk karakter. Vi ser<br />
desuden på, hvorvidt der er et element af kontrol med forvaltningen, samt hvorvidt der er problemer<br />
med offentlighed i forvaltningen. Parameteret trækker dermed på teorien om forandringer i<br />
forvaltningen.<br />
8F='!QKLVNHZXSHL''<br />
De fire overordnede parametre strukturerer analysen, og diskussionen følger derefter op på<br />
konklusionerne i de fire analysekapitler ud fra konsekvenserne ved personlige politiske skandaler.<br />
Med udgangspunkt i operationaliseringen og kodningen fungerer nedenstående figur således som<br />
specialets analysemodel. Modellen viser, hvordan vi først operationaliserede fem kendetegn ved<br />
den personlige politiske skandale, som ud fra den åbne og lukkede kodning i indholdsanalysen blev<br />
opdelt i en række enkeltenheder, som nu udgør de enkelte analysedele. De fem kendetegn er<br />
struktureret i seks forskellige kapitler henholdsvis det beskrivende kapitel om skandalernes forløb,<br />
fire analysekapitler og til slut en diskussion.<br />
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!<br />
66 På sin vis er den simple afstandstagen overlappende med parameteret offentlig misbilligelse under det overordnede<br />
parameter overtrædelser. Men her bidrager Thompsons kategorisering af afstandstagen til at sætte fokus på andre<br />
politikere, som forholder sig til skandalen, men som hverken indtager forsvars- eller angrebspositioner.<br />
67 Den anden del af Rahat & Sheafers personaliseringsmodel, mediepersonaliseringen, operationaliserede vi under det<br />
overordnede parameter mediedækning. Eftersom specialet udelukkende undersøger de personlige politiske skandaler ud<br />
fra mediedækningen, er det kun de to sidste dele af Rahat & Sheafers personaliseringstese, der er operationaliseret i<br />
undersøgelsen. Det drejer sig mediepersonaliseringen og den politiske adfærdspersonalisering. Vi benytter således ikke<br />
den institutionelle personalisering i operationaliseringen, da den primært fokuserer på politikerens rolle i de politiske<br />
partier, som vi jf. indledningen, har afgrænset os fra.<br />
66