DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk

DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen

Samlet set har der fundet en forandring sted i politisk kommunikation. Denne forandring hænger tæt

sammen med den politiske skandale. I det følgende vil vi gennemgå, hvordan forskellige teoretikere

karakteriserer forandringen og dens betydning. Hvor britiske Ralph Negrine bruger betegnelsen

professionalisering for den udvikling, der har fundet sted, definerer blandt andre danske Stig

Hjarvard og svenske Jesper Strömbäck udviklingen som medialisering. Det følgende afsnit

udpensler disse to begreber i forhold til den generelle udvikling i politisk kommunikation.

6F7'9HSJKLJNHOJQY'XY'GOXWHNNJXQKLJNHOJQY'

Medialisering og professionalisering er centrale begreber for at forstå udviklingen i den politiske

kommunikation. Begge begreber forsøger at indkapsle og begribe de ændringer, der er forekommet

i medier og politik de seneste 50 år. I det følgende gennemgås betydningen af medialisering og

professionalisering.

6F7F1'9HSJHOQHN'OXLLH'XY'ZHSJKLJNHOJQY'

Medialisering af politik er ikke et nyt begreb. Medierne har i århundreder dækket politiske forhold;

selve medialiseringen er blot ikke blevet studeret og defineret i tilstrækkelig grad.

Medialisering eller medieret politik refererer på det helt overordnede niveau til den situation, hvor

medierne er blevet en vigtig informationskilde og kommunikationsmiddel mellem de regerende og

de regerede. På den måde forekommer medieret politik, hver gang massemedierne er den primære

kanal, hvorigennem politik kommunikeres (Strömbäck, 2008: 230-231) 33 . Ifølge Hjarvard er

medialiseringsprocessen karakteriseret ved, at politiske institutioner for det første i stigende grad

bliver afhængige af medierne, og medierne for det andet tager form af en selvstændig institution,

som påvirker politiske beslutninger og den politiske dagsorden. Det betyder, at de politiske

institutioner må tage hensyn til mediernes logikker – det vil sige den institutionelle og teknologiske

måde, medierne fungerer på (Hjarvard, 2008: 64-65). Hjarvards syn på udviklingen i medier og

politik lægger sig dermed op af andre teoretikere, som for eksempel Cook, jf. det forrige afsnit.

!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

33 Stig Hjarvard beskriver i bogen ”En verden af medier” medialiseringen som en institutionel helhedsforståelse af en

langstrakt proces, som har varet mere end et halvt århundrede, og her har relationerne mellem politik og medier ændret

sig (Hjarvard 2008: 16-17, 65; Strömbäck, 2008: 231-232). Netop anskuelsen af medialisering som en proces gør det

muligt at undersøge konceptet over tid, lande, begivenheder og lignende analytiske forhold (Strömbäck, 2008: 232-

234). Eftersom denne undersøgelse behandler en længere tidsperiode samt en række væsensforskellige analytiske

enheder i form af de udvalgte skandaler, er det netop hensigtsmæssigt at anskue udviklingen i den politiske

kommunikation som en proces.

26

More magazines by this user
Similar magazines