DEN PERSONLIGE POLITISKE SKANDALE - Kommunikationsforum

Den personlige politiske skandale Anna Louise Højbjerg Henrichsen & Lise Lybeck Sørensen
Samlet set har der fundet en forandring sted i politisk kommunikation. Denne forandring hænger tæt
sammen med den politiske skandale. I det følgende vil vi gennemgå, hvordan forskellige teoretikere
karakteriserer forandringen og dens betydning. Hvor britiske Ralph Negrine bruger betegnelsen
professionalisering for den udvikling, der har fundet sted, definerer blandt andre danske Stig
Hjarvard og svenske Jesper Strömbäck udviklingen som medialisering. Det følgende afsnit
udpensler disse to begreber i forhold til den generelle udvikling i politisk kommunikation.
6F7'9HSJKLJNHOJQY'XY'GOXWHNNJXQKLJNHOJQY'
Medialisering og professionalisering er centrale begreber for at forstå udviklingen i den politiske
kommunikation. Begge begreber forsøger at indkapsle og begribe de ændringer, der er forekommet
i medier og politik de seneste 50 år. I det følgende gennemgås betydningen af medialisering og
professionalisering.
6F7F1'9HSJHOQHN'OXLLH'XY'ZHSJKLJNHOJQY'
Medialisering af politik er ikke et nyt begreb. Medierne har i århundreder dækket politiske forhold;
selve medialiseringen er blot ikke blevet studeret og defineret i tilstrækkelig grad.
Medialisering eller medieret politik refererer på det helt overordnede niveau til den situation, hvor
medierne er blevet en vigtig informationskilde og kommunikationsmiddel mellem de regerende og
de regerede. På den måde forekommer medieret politik, hver gang massemedierne er den primære
kanal, hvorigennem politik kommunikeres (Strömbäck, 2008: 230-231) 33 . Ifølge Hjarvard er
medialiseringsprocessen karakteriseret ved, at politiske institutioner for det første i stigende grad
bliver afhængige af medierne, og medierne for det andet tager form af en selvstændig institution,
som påvirker politiske beslutninger og den politiske dagsorden. Det betyder, at de politiske
institutioner må tage hensyn til mediernes logikker – det vil sige den institutionelle og teknologiske
måde, medierne fungerer på (Hjarvard, 2008: 64-65). Hjarvards syn på udviklingen i medier og
politik lægger sig dermed op af andre teoretikere, som for eksempel Cook, jf. det forrige afsnit.
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
33 Stig Hjarvard beskriver i bogen ”En verden af medier” medialiseringen som en institutionel helhedsforståelse af en
langstrakt proces, som har varet mere end et halvt århundrede, og her har relationerne mellem politik og medier ændret
sig (Hjarvard 2008: 16-17, 65; Strömbäck, 2008: 231-232). Netop anskuelsen af medialisering som en proces gør det
muligt at undersøge konceptet over tid, lande, begivenheder og lignende analytiske forhold (Strömbäck, 2008: 232-
234). Eftersom denne undersøgelse behandler en længere tidsperiode samt en række væsensforskellige analytiske
enheder i form af de udvalgte skandaler, er det netop hensigtsmæssigt at anskue udviklingen i den politiske
kommunikation som en proces.
26