Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

lignende. Den chance får man ikke igen, at lukke ca. 180 nye medarbejdere
fra én alderspukkel ind til en helt anden alderspukkel.“
Alt i alt ser det ud til, at en meget væsentlig impuls til forandring i dette
tilfælde kommer udefra. Behov for forandringer har formentlig hobet sig
op, og EU-direktivet er næppe den eneste impuls, men den kan ses som
udslagsgivende ved at sætte en deadline.
Alligevel fremgår det klart af eksemplet med bilinspektionen, at internationaliseringen
ikke kan stå alene,når vi skal forklare forandringer i offentlige
organisationer.EU-direktivet kan slet ikke forklare,hvorfor bilinspektionen
udviklede sig netop på den måde, den nu gjorde. Der er mange lokale
omstændigheder, som interviewcitatet er rigt på. Man kan også sige, at
direktivet åbnede op for eller skabte plads til andre forandringsimpulser,
ikke mindst New Public Management-idéer om,hvordan såkaldt moderne
offentlige organisationer skal styres og ledes.Internationalisering som forandringsimpuls
er med andre ord indvævet i andre strømme.
INTERNA TIONALISERINGENS OMFANG
Formålet med analysen er herefter at afdække den offentlige sektors internationalisering,
dens omfang – udbredelse og dybde – og dens art. Disse
spørgsmål belyses som nævnt ved data fra en større spørgeskemaundersøgelse
af den offentlige sektor.Sigtet er at give en oversigt.En sådan findes ikke i
dag.
Internationaliseringens udbredelse bliver belyst på to hoveddimensioner.
Først bliver internationaliseringens vertikale udbredelse belyst. Her er
spørgsmålet:Er internationalisering et udpræget „top-fænomen“? Dernæst
ser vi nærmere på dens horisontale udbredelse. Her er spørgsmålet: Hvilke
sektorer er især internationaliseret?
Den måde vi spørger til internationalisering på, er inspireret af analysen i
det foregående afsnit.Vi lægger altså vægt på at få belyst ikke blot opgaveeller
beslutningsinternationalisering, men også internationalisering af produktions-
og forbrugskredsløbet,af vidensudvikling og professionalisering,
af netværk og af brugere og markeder.
103