Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 3
DEN FLEKSIBLE
OG ROBUSTE FORVALTNING
jørgen grønnegård christe nse n
INTERNA TIONALISERINGENS P ARADOKS 1
Deltagelsen i det internationale og især det europæiske samarbejde har stillet
de nationale forvaltninger over for nye krav.Det er i løbet af 1990’erne blevet
almindeligt at se udviklingen som en del af en globalisering,der har gennemhullet
de nationale grænser og gjort nationalstatens institutioner utilstrækkelige
og forældede. Opgaver, som de tidligere magtede, må nye og
stærke inter- og overnationale institutioner påtage sig,for de nationale regeringer
og deres forvaltninger, ja,sågar deres parlamentariske institutioner,
har ikke længere og vil i fremtiden slet ikke have en kapacitet,der magter
den globale udfordring med dens nye, meget større og først og fremmest
meget anderledes opgaver.
Der er det rigtige i påstanden,at transaktionerne på tværs af grænserne er
taget til i omfang.Varer og tjenesteydelser, kapital og mennesker, idéer og
normer krydser og gennemtrænger grænserne i et omfang,som er stort og
større end tidligere. Men der er langt fra denne korrekte iagttagelse til den
uafviselige determinisme, som præger internationaliserings- og globaliseringstesen.
Der er endnu længere fra disse iagttagelser til en situation, hvor
nationalstatens institutioner mister deres opgaver og relative autonomi.Og
det er ingenlunde sikkert, at en stigende internationalisering og globalisering
vil få de nationale institutioner til at konvergere, når det gælder deres
organisatoriske indretning og virkemåde.
Påstanden er her, at det sidste også gælder den offentlige forvaltning på
nationalt og subnationalt niveau,og den kendsgerning finder støtte,når man
iagttager den centrale forvaltning i Danmark og de andre EU-lande. Der er
noget paradoksalt i denne konservative påstand.For et større internationalt
samkvem og et mere og mere omfattende og stærkt institutionaliseret samarbejde
har stillet de nationale regeringer og parlamenter over for nye problemer,som
også har udfordret deres centrale forvaltninger.Der er umiddelbart
to ting i den internationale udfordring af de nationale regeringer og
57