Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

kapite l 7 ENERGIFORVA LTNINGEN – FRA N A TIONALISERING TIL INTERNA TIONALISERING OG LIBERALISERING mogens rüdiger HVORFOR ENERGIPOLITIK? Internationaliseringen af energipolitikken er hovedsagelig knyttet til to dimensioner. Dels til den globale diskussion om bæredygtig udvikling, dels til EU’s bestræbelser på at etablere Det indre Marked. Som det blev vist i kapitel 2 har internationalisering adskillige hundrede år på bagen.Det er imidlertid den internationalisering,der blomstrer op på kanten af den kolde krigs bortgang,som er relevant i dette kapitel. De sidste 15 til 20 år har internationaliseringen i høj grad påvirket den nationale energipolitik, hvis kompleksitet i grove træk er givet med eksistensen af forskellige politiske målsætninger, der ofte kan være vanskelige at bringe på samme formel. I mange tilfælde vil de ganske simpelt modvirke hinanden og dermed vanskeliggøre implementeringen af en konsistent energipolitik. De dominerende målsætninger ved energipolitikken har skiftevis været pris,forsyningssikkerhed og miljøhensyn.Det udbredte ønske om lave energipriser har sin baggrund i,at energien er en omkostningsfaktor, uanset om der er tale om fremstillings- eller servicevirksomhed.Forbrugerne har ligeledes en betydelig interesse i lave energipriser. De mærker både følgerne af højere energipriser i form af dyrere produkter eller ydelser,og i form af større udgifter til den månedlige elektricitets- og varmeregning. Dermed kan energipolitikken siges at vedrøre de fleste af hverdagslivets forhold,hvorfor den således også kan siges at have et socialt aspekt,idet højere priser vender den tunge ende nedad.Overvejelser af denne type har dog kun i ringe grad vundet indpas i den energipolitiske diskurs – og måske kan moderne teknologi og en tættere sammenhæng mellem forbrug og betaling bidrage til i det mindste at reducere problemet. Problemerne omkring forsyningssikkerheden har traditionelt været grebet an som et „værst-tænkeligt-scenarium“ i forbindelse med en energi- 185
krise. Netop fordi olien blev et politisk våben i slutningen af 1960’erne, har bekymringen gået på, hvordan der kunne etableres tilstrækkelige reserver til, at en eventuel krise kunne overvindes. Som det vil fremgå nedenfor, har internationaliseringen medført, at andre overvejelser er kommet ind i billedet. I denne sammenhæng udgør elektricitet et særskilt problem, idet det er vanskeligere at lagre og opbygge reserver. Den californiske energikrise 2000-2001 har eksponeret dette problem, idet produktionen ikke fuldt ud dækkede behovet i perioder med spidsbelastning, hvorfor det slet og ret var nødvendigt at afbryde strømmen til bestemte områder („rolling blackouts“). Når miljøet er havnet på den energipolitiske dagsorden,skyldes det,at der siden midten af 1980’erne på globalt plan har været en stigende bekymring for den såkaldte drivhuseffekt, dvs. nedbrydningen af ozonlaget i atmosfæren. Energiforbruget er udpeget som en af de store syndere i kraft af udledning af CO 2 ,SO 2 og NO x . Brundtland-rapporten fra 1987 og FN’s miljø- og klimakonferencer (Rio-topmødet i 1992 og Kyoto i 1997) har rettet opmærksomheden på dette problem og har med årene fået opstillet en række nogenlunde konkrete målsætninger for omfanget af diverse udledninger for at fremme en bæredygtig udvikling. Den tætte forbindelse mellem energiproduktion og miljø har været den ene af to væsentlige grunde til,at energien er relevant at diskutere i forhold til internationaliseringen. Den anden knytter sig til rammerne for energisektoren,dvs.den statslige regulering af produktion og forsyning.Navnlig debatten om liberalisering og deregulering er af interesse som en proces,der i kraft af EU’s bestræbelser på at fremme Det indre Marked har bidraget til at give energipolitikken et transnationalt element. Traditionelt er energiforsyningen blevet betragtet som et naturligt monopol,enten fordi omkostningerne for at deltage på markedet er meget høje, eller fordi det hidtil har været svært at forestille sig to forsyningsnet inden for samme område.Det offentlige har derfor grebet ind i sektoren og etableret offentligt ejede selskaber under direkte regeringskontrol (typisk kernekraft og naturgas).Når ejerskabsforholdet er mindre interessant i vores sammenhæng,skyldes det dels,at der ingen entydig forbindelse er mellem ejerskabsforholdet og omfanget af reguleringen,dels at der kun vanskeligt kan sættes lighedstegn mellem offentligt ejerskab og varetagelse af samfundets interesser (Collier, 1998: 6 ff.;Majone, 1994, 1996, 1997). Offentlige selskaber er eksempelvis ikke nødvendigvis mere miljøbevidste end private virksomheder. 186
Page 2 and 3:
INTERNATIONALISERINGEN AF DEN OFFEN
Page 4 and 5:
Redigeret af Martin Marcussen og K
Page 6 and 7:
FORORD I Danmark eksisterer der kun
Page 8 and 9:
INDHOLD martin marcusse n og kar st
Page 10 and 11:
kapite l 1 INTERNATIONALISERING AF
Page 12 and 13:
snævert.I det omfang,forvaltningen
Page 14 and 15:
F I G U R 1.1. Internationalisering
Page 16 and 17:
governance“ (Marks et al. 1996) o
Page 18 and 19:
udviklingstendenser afspejler sig i
Page 20 and 21:
tendenser, kommer vi meget let til
Page 22 and 23:
den politiske ledelse og embedsvær
Page 24 and 25:
velserne,og hvordan inddragelsen af
Page 26 and 27:
ud over den juridisk-orienterede vu
Page 28 and 29:
Standardiseringskomité (CEN), Den
Page 30 and 31:
tionssystemer, de nationale arbejds
Page 32 and 33:
For det første er nutidens informa
Page 34 and 35:
De sidste ti års interesse for int
Page 36 and 37:
I det næste kapitel af Jørgen Gr
Page 38 and 39:
kapite l 2 FRA POLITICUS TIL POLITI
Page 40 and 41:
tere europæiseret - end i national
Page 42 and 43:
Samtidig var de gejstlige egnede so
Page 44 and 45:
puterede eller responderede også v
Page 46 and 47:
anderledes,da det danske monarki n
Page 48 and 49:
ge af adelen, som forgængerne havd
Page 50 and 51:
opretholdelse af lov og orden,herun
Page 52 and 53:
somt dynamiske kejserrige nok allig
Page 54 and 55:
disse institutioner dateres til bes
Page 56 and 57:
Det er paradoksalt,at de to mennesk
Page 58 and 59:
kapite l 3 DEN FLEKSIBLE OG ROBUSTE
Page 60 and 61:
endnu en gang vise tilpasningens pa
Page 62 and 63:
des end den tidligere, men som igen
Page 64 and 65:
svaret.Forsvarsministeriets departe
Page 66 and 67:
Told- og afgiftsadministration Rege
Page 68 and 69:
udenrigspolitik;den anden var de f
Page 70 and 71:
imod om de belastningsopgørelser,s
Page 72 and 73:
Miljø 4 5 8 Miljø og energi 5-8 5
Page 74 and 75:
DEN POLITISKE K OBLING Deltagelsen
Page 76 and 77:
Det var selvfølgelig en løsning,
Page 78 and 79:
Medlemmer: Oprindelig embeds- Medle
Page 80 and 81:
fra den udredning i arbejdsgrupper
Page 82 and 83:
Folketingets Europaudvalg Andre FT-
Page 84 and 85:
anden runde af optagelsesforhandlin
Page 86 and 87:
spørgsmålet om, i hvilket omfang
Page 88 and 89:
TAB E L 3.5. Telekommunikation Fuld
Page 90 and 91:
heder for institutionelt at indrett
Page 92 and 93:
AFSLUTNING - N A TIONAL EGENART I E
Page 94 and 95:
og til,at såvel den som de nationa
Page 96 and 97:
kapite l 4 FORVA LTNINGS INTERNAT
Page 98 and 99:
TAB E L 4.1. Fire statsmodeller E G
Page 100 and 101:
inte rnationalise ring af produktio
Page 102 and 103:
postvæsen,tele og jernbaner og hø
Page 104 and 105:
lignende. Den chance får man ikke
Page 106 and 107:
inte rnationalise ringens udbredel
Page 108 and 109:
Ser vi på,hvilke faktorer offentli
Page 110 and 111:
stillet i udlandet,at man har fået
Page 112 and 113:
INT E RNATION A LISE R I N G E N KO
Page 114 and 115:
Nu kan man sige,at der er en slags
Page 116 and 117:
KOMMUN A LE KOMMUN A LE AMTS K O M
Page 118 and 119:
karakter. Hvad der er naturligt i d
Page 120 and 121:
TAB E L 4.9. Internationalisering p
Page 122 and 123:
TAB E L 4.1 0 . Øget international
Page 124 and 125:
OMSORG/ ARBEJ DS- KULTU R / RET S -
Page 126 and 127:
man huske, at billedet ikke er enty
Page 128 and 129:
tralforvaltninger (typisk rådhusfo
Page 130 and 131:
Gennem det 20. århundrede har land
Page 132 and 133:
TAB E L 5.1. Forvaltningsmodeller T
Page 134 and 135:
I 1973 måtte den danske landbrugsf
Page 136 and 137: FRIHANDELSREGIMET FREM TIL OMKRING
Page 138 and 139: udelukkende med jurister.Endnu i 19
Page 140 and 141: samfundsmæssige placering, blev la
Page 142 and 143: F I G U R 5.1. Landbrugsministeriet
Page 144 and 145: F I G U R 5.2. Landbrugsministeriet
Page 146 and 147: F I G U R 5.3. Ministeriet for Fød
Page 148 and 149: kompetence til at træffe afgørels
Page 150 and 151: over for udspillet om delegeret adm
Page 152 and 153: gamle mundheld „enighed gør stæ
Page 154 and 155: den danske repræsentation i Bruxel
Page 156 and 157: Den forøgede liberalisering sammen
Page 158 and 159: Samtidig er det imidlertid også v
Page 160 and 161: almindelighed.Konkret betyder det,a
Page 162 and 163: INTERNA TIONALISERING AF ARBEJDSMAR
Page 164 and 165: Institutioner der alle på den ene
Page 166 and 167: nisationer har i perioder indklaget
Page 168 and 169: samarbejde i denne periode siges at
Page 170 and 171: I analyser af det europæiske samar
Page 172 and 173: til EU-direktiver,bl.a.om arbejdsti
Page 174 and 175: hed er blevet diskuteret og blevet
Page 176 and 177: er det tilsvarende vigtigt at vurde
Page 178 and 179: ternes centrale placering har man d
Page 180 and 181: edst reguleres så tæt på virksom
Page 182 and 183: mulighed forsvandt med fastkurspoli
Page 184 and 185: internationaliseringen.Dette kommer
Page 188 and 189: Regulerende foranstaltninger er af
Page 190 and 191: med andre foranstaltninger,der kunn
Page 192 and 193: nyt ministerium. Den nye minister f
Page 194 and 195: fæste i det globale system i form
Page 196 and 197: kunne komme til at stå i modsætni
Page 198 and 199: Forsyningsselskaberne tegner sig fo
Page 200 and 201: „Clean Development Mechanism“ e
Page 202 and 203: landene i form af nedtoning af den
Page 204 and 205: det samme som, at de regionale dist
Page 206 and 207: systemansvar, har dæmpet det tradi
Page 208 and 209: kapite l 8 FORVALTNINGEN AF BISTAND
Page 210 and 211: om omlægninger, tilpasning og nyt
Page 212 and 213: kommet fra det lokale bistandspolit
Page 214 and 215: kaldet „En verden i udvikling“,
Page 216 and 217: to administrative enheder opdelt ef
Page 218 and 219: D ANIDAS KAPA C ITET Udenrigskommis
Page 220 and 221: Tilblivelsen af 1990’ernes to cen
Page 222 and 223: apport, der eksplicit søgte at bel
Page 224 and 225: terer.Respekten for modtagerlandets
Page 226 and 227: største NGO’er,som sikrede dem e
Page 228 and 229: I takt med den stigende internation
Page 230 and 231: ligt at beskrive dette politikområ
Page 232 and 233: altså alvorligt for,at forskellige
Page 234 and 235: tionalisering,der på et meget deta
Page 236 and 237:
såvel som internationale fødevare
Page 238 and 239:
dette bort.Med stigende internation
Page 240 and 241:
peger på,at disse ændringer på o
Page 242 and 243:
Forvaltningen indgår altså i en m
Page 244 and 245:
linger med to forskellige målsætn
Page 246 and 247:
I spørgsmålet om internationalise
Page 248 and 249:
Kombineret med en international tre
Page 250 and 251:
F I G U R 9.1. Politiksektorer og i
Page 252 and 253:
LITTERATUR Administrationsdeparteme
Page 254 and 255:
Bulmer, Simon & Martin Burch (2000)
Page 256 and 257:
Daugbjerg, Carsten (1999). „Landb
Page 258 and 259:
Ersbøll, Niels (1995). „Danmark
Page 260 and 261:
Handelsministeriet (1979). Handelsm
Page 262 and 263:
Jacobsson, Bengt & Göran Sundströ
Page 264 and 265:
Knill, Christoph (2001). The Europe
Page 266 and 267:
Majone, Giandomenico (2000). „The
Page 268 and 269:
Nissen, Christian (1981). „Træk
Page 270 and 271:
Risse, Thomas (2002). „Transnatio
Page 272 and 273:
Swinbank, Allan (1996). „The CAP
Page 274 and 275:
OM FORFATTERNE OG REDAKTØRERNE FOR
Page 276:
SKRIFTER Erik Oddvar Eriksen (1999)
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?