Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

landene i form af nedtoning af den velfærdsstatslige indgriben til fordel for
en mere frodig blanding af marked og regulering – uden at energiens modsætningsfyldte
karakter blev ophævet af den grund (Majone, 1994: 86 f).
De direktiver,EU vedtog i løbet af 1990’erne,pålægger medlemslandene,
at de gradvist gennemfører en åbning af elektricitets- og naturgasmarkederne,
hvorved en stadigt stigende del af forsyningen og forbruget kan gøres til
genstand for konkurrence. I første omgang er det de store kunder, der har
fået mulighed for at vælge mellem forskellige leverandører.
Selv om liberaliseringen af energien i EU kun er en proces i sin begyndelse,
kan det antydes,hvilke konsekvenser den får for energisektoren.Billedet er
langtfra entydigt.
Med hensyn til den bæredygtige udvikling kan liberaliseringen virke
positivt ved at nedbryde monopolforholdene og gøre det muligt for de små
producenter af vedvarende energi at komme ind på markedet.På den anden
side kan lavere priser som følge af fri konkurrence skade forholdene for vedvarende
energi og svække bestræbelserne for effektiviseringer og besparelser.
Og lavere priser har netop været et af formålene med liberaliseringen.
Producenterne af vedvarende energi har således interesse i demonteringen
af de „gamle“ monopoler, både for at få adgang til markedet og for at få
accepteret den alternative teknologi. I Danmark blev denne åbning baseret
på en aftale energiproducenterne imellem, hvori blandt andet fastlagdes
afregningspriserne. Den vedvarende energi er således afhængig af den konkrete
regulering og støtte, der følger af den statslige indgriben;de ser derfor
liberaliseringen som en trussel mod deres afregningsvilkår – vel at mærke på
det nuværende prisniveau (Pedersen,K., 2001).
Ifølge OECD har liberaliseringen generelt været til fordel for den alternative
produktion (OECD, 1994),idet den har betydet færre investeringer i
store værker til fordel for mindre enheder som kombinerede kraft- og varmeværker,
en øget spredning af investorer, teknologi og brændsler samt en
øget konkurrence mellem brændsler på varmemarkedet.Dertil kan føjes,at
forskningen i stigende grad orienterer sig mod projekter, der på kort sigt
kan kaste konkurrencefordele af sig.
I Norden er Norge, Sverige og Finland kommet længere med liberaliseringen
end Danmark.Priserne er faldet og er blevet mere ensartede (dog
ikke så ensartede som i Danmark), men tillige mere følsomme over for
ændringer i produktionsvilkårene.Prisudviklingen har ikke været så entydig
i England,hvor energisektoren under Margaret Thatcher blev privatiseret.
Yderligere har der de sidste år været bestræbelser for at styrke miljøhensynet
201