Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

over for udspillet om delegeret administration, men accepterede ikke dets
helhed.Man fandt det:
… acceptabelt og praktisk, at konkrete administrative opgaver i forbindelse
med interventioner og muligvis også i forbindelse med udbetaling
af eksportrestitutioner og anden form for støtte til producenter delegeres
til brancheorganisationer … (Christensen 1978: 110).
Men Landbrugsministeriet skulle have større kontrol med administrationen
af landbrugsordningerne, end der var lagt op til i landbrugsorganisationernes
udspil, idet der skulle oprettes et direktorat for markedsordningerne,
som skulle stå for en del af den praktiske gennemførelse af EF’s landbrugspolitik
i Danmark (ibid., 110-111).
Landbrugsministeriet sadlede senere i processen om og holdt på,at administrationen
af EF’s landbrugsordninger skulle placeres i ministeriet. Sagen
endte med at blive noget anderledes, end landbruget havde håbet, idet
ministeriet kom til at stå for administrationen.Formelt set blev landbrugsorganisationerne
henvist til en rådgivende rolle,men fik fortsat,som beskrevet
ovenfor,stor indflydelse på forvaltningen af landbrugspolitikken.
Den officielle begrundelse mod at overlade administrationen af EF’s landbrugsordningerne
til landbrugsorganisationerne blev forsøgt understøttet
med EF- retlige argumenter.En sådan forvaltningsmodel ville,i følge Landbrugsministeriets
opfattelse,nødvendiggøre,at erhvervsrepræsentanter skulle
deltage i møderne i EF’s forvaltningskomitéer, hvilket ville stride mod
EF’s regler på området (Landbrugsministeriet, 1972,sp. 412).Argumentet var
dog ikke specielt slagkraftigt og virkede mest som værende „opfundet“ til
lejligheden. I de hollandske produktråd og i de franske direktorater var
erhvervsrepræsentanter dybt engageret i administrationen af EF’s landbrugsordninger.
Så man kunne faktisk godt have givet landbrugsorganisationerne
en central rolle i forvaltningen uden at komme på kant med EFjuraen,hvilket
Landbrugsministeriet i første omgang også var indstillet på.
Efterfølgende har historien også vist,at man uden problemer kunne delegere
forvaltningen af betydningsfulde landbrugsordninger til landbrugsorganisationerne.
Med indførelse af mælkekvoter i 1984 i EF vendte en af
landbrugets organisationer,nemlig Mejerikontoret,tilbage i dets gamle rolle
som administrator af en ganske vigtig landbrugsordning. Mælkekvoter var
kontroversielle blandt danske landmænd og vanskelige for Landbrugsministeriet
at administrere, fordi det ikke havde adgang til databaser med infor-
149