Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

største NGO’er,som sikrede dem en bevillingsramme,der lettede organisationernes
planlægning.Det er værd at notere, at en række af de øvrige bilaterale
donororganisationer allerede flere år før havde etableret sådanne aftaler
med Danida. Danida oprettede ved samme lejlighed et specielt sekretariat
for samarbejdet med de mindre NGO’er.Rammeaftalen mellem Danida og
de store organisationer vedrører konkret Folkekirkens Nødhjælp, Dansk
Røde Kors, Ibis og Fagbevægelsens Ulandssekretariat.I 1996 blev en tilsvarende
aftale indgået med Care-Danmark.Kernen i det praktiske samarbejde
mellem de store NGO’er og Danida består i,at Danida uddelegerer ansvaret
for planlægning, gennemførelse og evaluering af projekter til organisationerne,mens
finansieringen kommer fra bistandsbevillingen (Danida/NGO,
1994: 16). Inden for rammerne af de aftalte budgetter kan organisationerne
igangsætte projekter og aktiviteter uden først at skulle søge godkendelse
heraf hos Danida. I praksis er der en tilsvarende frihed og forudsigelighed
forbundet med den offentlige finansiering af den personelbistand, som
udføres af Mellemfolkeligt Samvirke og Ibis.
Ifølge Danida er der sket en konsolidering af samarbejdet med de store
NGO’er, samtidig med at der er skabt en platform for de mindre organisationer
(Vurdering, 1997: 24).Danidas ikke-finansielle krav til NGO’erne er
primært koncentreret om det stadige behov for fokusering og professionalisering
i organisationernes konkrete bistandsarbejde.Rammeaftalerne opfattes
dog ikke udelukkende som en fordel af NGO’erne. De har påpeget, at
Danida stiller alt for mange krav til de administrative procedurer,til budgetregler
og til finansieringsformerne internt i NGO’erne. Organisationerne
savner således mere fleksibilitet i budgetteringen, hvilket i højere grad ville
give frihed til at rykke rundt på midlerne mellem de enkelte budgetlinjer.
En sådan fleksibilitet skulle gerne betyde, at man ikke hele tiden skal søge
midler til uforudsete udgifter.Ansøgningsprocedurer og afrapportering
opfattes ligeledes som alt for besværlige (Danida, 18, 2000b: 17).
e r h ve rvslivet
Knud Erik Svendsens understregning af værdiers og ideelle holdningers store
betydning for udformningen af dansk bistandspolitik har ikke udelukket,
at økonomiske og snævre politiske interesser har haft indflydelse på politikkens
form og indhold.Der er således blandt iagttagere af dansk bistandspolitik
generel enighed om, at der gennem årene er taget ganske vidtstrakte
hensyn til hjemlige økonomiske interesser (Boel, 1986; Martinussen, 1989;
225