Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kun i begrænset omfang sikres af det danske organisations- og aftalesystem.
OECD: OECD’s aktiviteter er først og fremmest rettet mod udarbejdelse
af rapporter mv. Blandt andet søger OECD løbende gennem sin årlige
Employment Outlook at analysere beskæftigelsessituationen i OECD-landene
(Petersen & Holmqvist-Larsen, 1994).Et væsentligt aspekt af disse ana-lyser
har de seneste mange år været rettet mod at understrege strukturproblemer
på de europæiske arbejdsmarkeder. Herunder i Danmark. OECD’s betydning
for den danske forvaltning er ikke – som tilfældet er med ILO og Europarådet
– knyttet til konventionsarbejdet og muligheden for at konventionerne
evt.implementeres i den nationale lovgivning.OECD’s betydning
ligger først og fremmest dels i forhold til det aspekt,som Marcussen & Ronit
i indledningskapitlet til denne bog kalder den hierarkisk symbolske mekanisme,dels
i forhold til det,de betegner som læringsmekanismer.
Det er således tydeligt, at en række af de temaer, som i løbet af 1980’erne
og 1990’erne har stået centralt på dagsordenen på det danske arbejdsmarked,
har været relateret til forskellige OECD-rapporter mv. Spørgsmålet
om strukturproblemer på arbejdsmarkedet, og i forlængelse heraf tematiseringen
af arbejdskraftens fleksibilitet, har stået højt på dagsordenen ikke
kun i Danmark, men i hele Europa. Denne diskussion har i vidt omfang
været knyttet til diskurser, der i større eller mindre omfang har været relateret
til eller haft sit udgangspunkt i OECD-regi.Tilsvarende har OECD
spillet en betydelig rolle som inspirator for en række af de forandringer, der
generelt er set i den offentlige sektor i Danmark. OECD har ikke mindst
spillet en rolle i tilknytning til udviklingen af nye ledelseskoncepter i den
offentlige sektor. Begrebet New Public Management er delvist udviklet i
tilknytning til forskellige OECD-projekter om ledelsesformer i den offentlige
sektor.
Det nordiske samarbejde: Det nordiske samarbejde udfoldes på det formelle
plan først og fremmest gennem Nordisk Ministerråd (stiftet 1971) og Nordisk
Råd (stiftet 1952).Nordisk Råd er en forsamling af parlamentarikere fra
de fem nordiske lande, mens Ministerrådet repræsenterer ministre fra landene.
Det nordiske samarbejde er – set i et internationalt perspektiv – et af de
første mere forpligtende samarbejder på arbejdsmarkedsområdet. Dette er
først og fremmest sket i forhold til overenskomsten om det fælles nordiske
arbejdsmarked, fra 1954. Denne gjorde det muligt for lønmodtagere i de
nordiske lande at søge beskæftigelse og bosættelse i et andet nordisk land
(Petersen & Holmqvist-Larsen, 1994). På mange måder kan det nordiske
166