Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

dette bort.Med stigende internationalt samarbejde gennem internationale
organisationer og forstærket af dansk medlemskab af EU gennem de sidste
tredive år, er grænserne for den nationale forvaltning i en helt anden tidsalder
igen blevet mere flydende. Selv om begrebet national forvaltning – og
dennes internationalisering – i høj grad kan problematiseres, har vi valgt at
stille skarpt på de mere traditionelle dele af dansk forvaltningsstruktur, herunder
indretningen i departementer, styrelser og institutioner samt i et vist
omfang også kommunale niveauer.
I princippet kan man forestille sig,at nye eller ændrede opgaver umærkeligt
har fået plads i den etablerede struktur, men man kan også forestille sig,
at internationaliseringen af opgaverne har afstedkommet strukturelle
ændringer. Resultaterne fra denne bog fremviser forskellige mønstre. Processen
følger således ikke en bestemt og ensartet udvikling. Undertiden
oprettes internationalt orienterede enheder for så senere at blive nedlagt,og
de genopstår måske så i en anden form. Man eksperimenterer til stadighed
med at finde hensigtsmæssige modeller.
Det er interessant at konstatere, at internationaliseringen både virker i
bredden og i dybden.Hvis vi tager den sidste dimension først,er det således
vigtigt at slå fast,som Torben Beck Jørgensen gør det,at ikke blot centraladministrationen
og de enkelte ministerier,men også mange styrelser og institutioner
og endog kommunalforvaltningen må forholde sig til internationale
problemstillinger og i et vist omfang tilpasser deres strukturer til disse
udfordringer. Internationale forhold vedrører ikke længere kun et arbejdsfelt
for særlige eksperter, kontorer og enheder, men er blevet spredt ud på
administrative niveauer og grupper af medarbejdere. Dette betyder dog
ikke, at man forsøger at håndtere internationaliseringen i lige stor udstrækning
uafhængigt af hierarkisk og territorialt niveau.En række opgaver filtreres
videre og kanaliseres således oppefra til lavere administrative niveauer,
hvilket naturligvis giver amter og kommuner en mere sekundær placering.
Men der er også forskelle i de opgaver, som man beskæftiger sig med de
enkelte steder. Ikke overraskende er det ministeriernes departementer, der
primært tager sig af de mere strategiske spørgsmål og herunder også er
involveret i den løbende forberedelse af danske positioner i internationale
sammenhænge,der går forud for eller følger op på implementering af regler
mv.De har imidlertid ikke monopol på disse opgaver.Styrelser og institutioner
har en selvstændig rolle at spille og har også direkte kontakter til internationale
organisationer,hvorved de kan opbygge deres egen kapacitet.
237