Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tikken i Danmark i dag end tidligere? Og er de organisationer,der håndterer
forvaltningen af arbejdsmarkedspolitikken (hvad enten det er staten eller
arbejdsmarkedets parter) i højere grad blevet internationalt præget og orienteret?
Svaret på disse spørgsmål er et ja.Ja, der er sket en internationalisering af
det arbejdsmarkedspolitiske område, og ja,de forvaltende organisationer er
blevet præget af og orienteret mod det internationale niveau.Der er dog
også en række forbehold, knyttet til „ja’et“. Især i relation til aktørernes
ønske om at bevare den danske arbejdsmarkedsmodels særlige karakteristika
trods internationaliseringstendenserne.
Internationaliseringen er slået igennem på flere måder. For det første har
EU-samarbejdet medført en betydelig politisk internationalisering af det
arbejdsmarkedspolitiske felt.Der er i dag langt mere arbejdsmarkedsregulering,der
har sit udspring i forskellige former for EU-lovgivning end tidligere.Og
det er givet en tendens,som vil forstærkes de kommende år.
For det andet sker der i dag i langt højere grad end tidligere en systematisk
udveksling af erfaringer i internationalt regi omkring forskellige arbejdsmarkedspolitiske
spørgsmål. Der har de seneste tyve år været en betragtelig
vækst i omfanget af komparative analyser – fra især EU og OECD – af forskellige
arbejdsmarkedspolitiske problemstillinger,hvilket direkte eller indirekte
indgår i den almindelige forvaltningsmæssige diskussion af disse problemstillinger.
For det tredje er der på visse områder blevet etableret internationale koder
for og ideer omkring,hvilke forhold en „civiliseret“ stat bør regulere på
arbejdsmarkedet. Eksempelvis fokuseres der i en række forskellige internationale
organisationer (især i EU, ILO og Europarådet) en del på at hindre
forskellige former for diskrimination på arbejdsmarkedet.Det være sig køn,
etnicitet, alder, handicap eller lignende. Disse koder for passende arbejdsmarkedspolitisk
adfærd slår også igennem i en dansk sammenhæng i form af
lovgivning,der forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet i forhold til de
nævnte emner.
Samtidig er der også, for det fjerde, i stigende grad blevet etableret et pres
fra andre internationale institutioners side, som f.eks.ILO og Europarådet
(men også EU),om at individuelle rettigheder i øget omfang skal i centrum
på arbejdsmarkedet. Den danske tradition med kollektive rettigheder på
arbejdsmarkedet presses af de internationale institutioners fokusering på
individet.
Endelig er arbejdsmarkedets parter, for det femte, også blevet påvirket af
182