Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

det samme som, at de regionale distributionsselskaber har været uden indflydelse.
For det andet er DONG født som et aktieselskab med den afstand
og fleksibilitet,det har givet til de offentlige myndigheder. Dernæst har der
indtil 1999 kun været én leverandør af naturgas til det samlede danske forbrug,nemlig
DUC.
Endelig er Energitilsynet en uafhængig regulator,der blev oprettet i 1999
som afløser for El-prisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget. Energitilsynet
fører tilsyn med konkurrenceforholdene i sektoren,dvs.med priser og
aftaler. Det særegne ved energiområdet er, at de konkurrenceøkonomiske
interesser skal afstemmes med miljøhensyn, hvilket – sammenlignet med
f.eks.telekommunikationen – giver et mere fastlagt rum at agere i pga.Danmarks
prioritering af miljøhensyn. Det er tillige et konfliktfyldt rum, idet
det kan være vanskeligt at forene hensynet til konkurrencen med hensynet
til de omfattede virksomheder, som kunne have en interesse i en selvstændiggørelse
af Energitilsynet.
Det sidste blev understreget af en mindre konflikt i september-oktober
2001. Næstformanden for Energitilsynet trak sig tilbage, og formanden
ønskede at følge efter med den begrundelse, at sekretariatsbetjeningen var
for dårlig. Den lå hovedsagelig i Konkurrencestyrelsen, der efter tilsynets
mening ikke afsatte tilstrækkelige ressourcer til,at f.eks.el-reformen kunne
implementeres på en fornuftig måde.Krisen endte med,at Energitilsynet fik
et uafhængigt sekretariat under Energistyrelsen.
På EU-plan er det værd at bemærke,at tre af de store leverandører af naturgas
befinder sig uden for Fællesskabet (Norge, Rusland,Algeriet).På den
baggrund er det vigtigt for selskaberne at ruste sig til EU-liberaliseringen.
Hvis naturgasforsyningen skal forblive på danske hænder,og hvis DONG
skal overleve som selskab,er en ny struktur nødvendig.Liberaliseringen har
allerede medført en betydelig centralisering,idet to af de fem regionale selskaber
er overtaget af DONG,mens der er indgået nye aftaler med to andre.I
skrivende stund arbejder selskabet ligeledes på at opbygge alliancer med
udenlandske – navnlig tyske og norske – selskaber.Forhandlinger i foråret
2002 og senere om DONG’s køb af NESA skal ses i samme lys.
DONG’s status som aktieselskab – foreløbig med staten som eneaktionær
– har i princippet reduceret statens mulighed for påvirkning til indirekte
styring i form af at være repræsenteret i selskabets bestyrelse. Der er kun få
eksempler på direkte politisk indblanding i DONG’s dagligdag.Men selskabet
fungerer naturligvis inden for en ramme af regler, der er fastsat fra politisk
hold,og som administreres af Energistyrelsen.
203