Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

den lige vægtning af de to nævnte internationaliseringsformer er udtryk for
en modent udviklet sektor i forhold til sektorer,der nok er kendetegnet ved,
at problemerne krydser grænser, men ikke tilsvarende ved,at man regulerer
dem gennem internationale regler for at sikre ens behandling på tværs af
landegrænser.
Hvis der er noget i denne tankegang,kan man bruge dette til at karakterisere
de andre områder.I forhold til erhvervsområdet er miljø/energiområdet
knap så modent udviklet.Det samme gælder forsvaret,hvor den internationale
organisering og beslutningstagen måske ikke er fulgt med 1990’ernes
udvikling. Mest interessant er retsvæsenet med den største diskrepans. Her
må man næsten forvente en udvikling i de kommende år.
De tre grupperinger af internationaliseringsdimensioner følger nogenlunde
hinanden. Men der er forskellige udsving. Internationalisering af
egenskaber knyttet til produktionssystemet giver de mindste udsving og følger
dårligst internationaliseringsgraden generelt.Årsagen kan naturligvis
være,at vi har at gøre med produktionssystemer,som har et selvstændigt liv i
forhold til eksempelvis forvaltningens problematik.Det vil betyde, at internationaliseringen
af produktionssystemet følger andre veje og forårsages af
andre faktorer end f.eks.forvaltningens problematik.Når forsvaret og infrastrukturområdet
scorer ganske højt på produktionssystemet,kan årsagen ligge
her,for begge disse politikområder er ganske teknik-tunge.
Dernæst ser vi,at internationalisering vedrørende viden- og erfaringsdannelse
stiger mere end proportionalt med internationaliseringen
generelt.Det er her, vi finder det mest markante udsving,og vi ser med
andre ord det samme mønster,som vi så i analysen af variationer mellem
de politisk-administrative niveauer.
Hvis vi læser tabellen lodret,kan vi lokkes til at se nogle mulige internationaliseringsprofiler.
Erhvervsområdet er som sagt det modne, veludviklede
område, der scorer højt på næsten alle dimensioner, og hvor problem- og
beslutningsinternationalisering er i balance. Forsvaret afviger med en anden
balance mellem beslutningsinternationalisering og probleminternationalisering
og især ved en stærkere internationalisering af produktionssystemet.
Sygehuse/sundhed er eksempel på et service- og forskningsområde, hvor
internationaliseringen især vedrører vidensudvikling,medarbejderne og
teknologien. Retsvæsenet virker som et område, der er på vej ind i en stærk
udvikling,med manglende balance mellem beslutningsinternationalisering
og probleminternationalisering, relativ høj score på koordinering og
udveksling af oplysninger og vidensudvikling. Men så er internationalise-
120