Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

skulle gøre, hvis der blev fundet naturgas i den danske del af Nordsøen.
Konklusionen var, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, som fik til opgave at
analysere problemet og skitsere en plan for en mulig anvendelse af naturgassen
(Rüdiger, 1998).
Den første oliekrise ændrede afgørende på energiens politiske status.
Hvor den før primært havde været et privat eller lokalt anliggende,blev årene
efter oliekrisen karakteriseret ved en nationalisering af energien. Ikke i
den forstand, at staten satte de private eller lokale interesser ud af spil. Men
krisen afslørede en ufuldstændig markedsstruktur,som i god velfærdsstatslig
ånd kun kunne løses ved, at staten greb justerende ind og sørgede for, at
konkurrencen hverken forulempede sig selv, produktionen eller velfærdsstatens
indbyggere.
Dette reaktionsmønster var en uadskillelig del af den velfærdspolitiske
måde at håndtere forholdet mellem stat og marked på. I Danmark foregik
nationaliseringen af energiforsyningen i et parløb mellemVenstre og Socialdemokratiet,
dels baseret på det traditionelle tætte samarbejde i amter og
kommuner,dels på de to partiers samarbejde i SV-regeringen (1978-79),der
stod fadder til en omfattende energipolitisk lovgivning (se nedenfor).
Rationalet i denne proces var økonomisk.Chokbølgerne fra de voldsomme
prisstigninger ramte både de produktive erhverv,som i forvejen var plaget
af problemer, og forbrugerne, der alt andet lige var mest interesseret i at
forbruge. Det energipolitiske dogme – så meget som muligt, så billigt som
muligt – gav stadig mening og blev bibeholdt som begrundelsen for statens
indgreb i markedet.Anderledes kunne det ikke være. Men dogmet havde
mistet sin uskyld: Selv om de rigelige forsyninger kun var truet i et par
måneder,så havde krisen vist,at de kunne trues.Og smerten fra de høje priser
kunne kun afbødes på én måde,ved at spare på energien.Det gjorde danskerne
så, godt hjulpet af en statslig energisparekampagne, der dygtigt og
kreativt blev gennemført af Handelsministeriet.
Oliekrisen ramte hele den vestlige verden. Danmark var netop blevet
medlem af EF,der i 1950’erne havde haft energien – kul og atomkraft – som
væsentlige politiske områder.Nu kunne de ni medlemslande ikke blive enige
om ret meget, selv om de nationalt vedtagne foranstaltninger lignede
hinanden – men de var og forblev nationale. EF deltog dog i oprettelsen af
det Internationale Energi Agentur i OECD-regi.Det centrale i IEA’s arbejde
var at forbedre forsyningssikkerheden og skal altså ses som et instrument i
traditionel energipolitisk forstand.Virkningerne af en eventuel ny olieboykot
skulle afbødes med en fordeling af olien mellem medlemslandene og
188