Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

I takt med den stigende internationalisering er der sket et skift i erhvervslivets
syn på ulandenes markeder.Interessen har ændret sig fra blot og bart at
dreje sig om afsætning af danske produkter til i højere grad at fokusere på
etablering af samarbejdsrelationer og strategiske alliancer. I den forbindelse
har Industrialiseringsfonden for Ulandene (IFU) vist sig at være et nyttigt
instrument,idet fonden kan foretage investeringer i mere velstående udviklingslande.
Fra år 2001 og fem år frem får IFU årligt stillet kr. 150 mio. til
rådighed.
Overgangen til sektorprogrambistand åbnede for andre muligheder for
erhvervslivet. Fokuseringen på kapacitetsopbygning i modtagerlandenes
forvaltninger resulterede således i en mindre dansk andel af vareleverancer i
de enkelte sektorprogrammer.Til gengæld skete der en vækst i omfanget af
private rådgivere i programmerne.Det samlede resultat af udviklingen i forholdet
mellem Danida og erhvervslivet gennem 1990’erne er, at det vurderes
til at være langt mindre konfliktfyldt end tidligere.
AFSLUTNING
I indledningen blev der rejst et ret simpelt spørgsmål,nemlig:Hvordan kan
man forklare Danidas succes med at levere bistand af et betydeligt omfang
og af en høj kvalitet? Spørgsmålet er ikke mindre relevant, i og med at
bistandsadministrationen er blevet udsat for et voksende pres på grund af
hastigt voksende budgetter og stigende krav fra såvel de internationale
omgivelser som fra det danske bistandspolitiske miljø. Det blev foreslået, at
den centrale forklaring på denne succes ligger i forvaltningens særlige kapacitet
til såvel policy-making som til daglig administration.En sekundær eller
supplerende forklaring pegede på politikområdets særlige karakter,hvor der
tænkes på,at idealismen,moralen og de gode viljer har præget dette område
i særdeles høj grad.
Ifølge de fremherskende antagelser i den teoretiske litteratur om offentlig
forvaltning skulle Danidas påfaldende ressourcerigelighed have ført til både
„dovenskab“ og ineffektivitet. Der er som nævnt intet, der typer på, at det
har været tilfældet. Man kan formodentlig med nogen ret hævde, at netop
ressourcerigeligheden har betydet, at Danida har haft forholdsvis få
begrænsninger i tilpasningen af dansk bistandspolitik til de nye betingelser,
der viste sig efter ophøret af den kolde krig,og som fulgte med den øgede
internationalisering.Ikke desto mindre har dette kapitel vist,at evnen til tilpasning
og indoptagelse af nye emner og temaer især skal forklares med
227