Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

forhandlingsrelationer i stedet for autoritetsrelationer (Hansen, 1994; Jørgensen
et al., 1996; Jørgensen & Melander, 1999).Vi har altså ikke at gøre
med rene myndighedshierarkier, hvor forandringer kun er topstyrede (se
også Antonsen & Jørgensen, 2000b).Man må derfor have øjnene åbne for,at
den offentlige sektor kan få mange forandringsimpulser gennem sit „produktionsliv“,og
at det derved kan problematiseres,at den offentlige sektors
input-side (dvs.i „begyndelsen“ af den parlamentariske styringskæde) skulle
være den mest betydningsfulde kanal for aggregering og transformering af
borgernes præferencer (Egeberg, 1978).Konkrete organisationer som f.eks.
museer, skoler, plejehjem,forsøgsstationer, regulerende myndigheder eller
større grupper af organisationer som for eksempel sygehuse og kommunale
socialforvaltninger kan derfor måske være de direkte modtagere af internationaliseringsimpulser.
Hvis det er tilfældet,er det sandsynligt,at den faktiske internationalisering
er afhængig af,hvad og hvordan der konkret produceres.Skal vi derfor forstå
internationaliseringens mange former, dens årsager og konsekvenser, må vi
også være beredte på at dykke ned i den enkelte offentlige organisation og
forstå dens særegne produktionsform,dens livsform og dens fagfolk,organisationens
særlige dilemmaer og udfordringer,dens institutionelle historie og
dens karakteristiske omgivelser.
Forestillingen om varierende policy-områder har ledt frem til opstillinger
af forskellige statsmodeller (Antonsen, 1999;Antonsen & Jørgensen, 1999;se
også Dunleavy & O’Leary, 1987;Hood & Schuppert, 1988;March & Olsen,
1989;Olsen, 1986;Rothstein, 1997),som afbildet i tabel 4.1.
Ved siden af den parlamentariske styringskæde – her benævnt den hierarkiske
stat – findes den autonome stat,den forhandlende stat og den responsive
stat.Forskellige sektorområder kan bedst beskrives ved forskellige modeller.
Den autonome stat forekommer at passe godt på områder som kultur og
forskning,den forhandlende stat på områder som arbejdsmarkedspolitik og
den responsive stat på serviceområder som børne- og ældreinstitutioner og
trafik.
Det interessante er her,hvilke implikationer for internationalisering disse
fire statsmodeller har. I den hierarkiske stat er det mest interessante aspekt
internationaliseringen af de politiske beslutninger af opgaverne.I den autonome
stat må internationalisering af viden og professionsudvikling stå i centrum.I
den forhandlende stat skal vi se efter internationalisering af netværk,
interesseorganisationer og interesserepræsentation,mens internationalise-
96