Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Danidas egen selvstændige kapacitet til såvel overordnet policy-making,
som til den daglige forvaltning af de mange bistandsmilliarder.Denne særlige
kapacitet styrkes af tilstedeværelsen af en særegen udenrigsministeriel
kultur,der gør,at embedsværket har en meget stærk bevidsthed om sin egen
unikke kvalitet.
Der er næppe heller tvivl om, bistandspolitikkens særtræk med sit markante
indslag af gode viljer og sit moralsk baserede mere eller mindre „folkelige“
engagement også har betydet en del for Danidas succes.Det tydelige
moralske element har formodentlig lagt et vist pres på den daglige administration,
samtidig med at de moralske overtoner ved bistandsarbejde for
mange medarbejdere i Danida har været en ekstra inspiration til at gøre en
ekstra indsats. I hvert fald tyder en række opinionsundersøgelser på, at der
generelt er et betydeligt folkeligt moralsk engagement bag den danske
bistandspolitik (INRI, 1999;Udvikling, 1997).Selv om der også uomtvisteligt
er økonomiske egeninteresser bag den danske bistandspolitik, er der
udbredt enighed om,at det primært er moralske og etiske motiver, der driver
bistandspolitikken (Lumsdaine,1994;Stokke, 1989;Svendsen,1989).Kun
sekundært er det økonomiske og mere overordnede udenrigspolitiske interesser,der
motiverer den danske bistand.
At der kan sættes spørgsmålstegn ved fundamentet for den relativt store
danske opinion til fordel for bistanden (Olsen, 2001), rokker ikke ved det
forhold,at det grundlæggende er idealistiske og moralske bevæggrunde,der
kan forklare den store og engagerede danske bistandsindsats. Netop de
moralske argumenter og det idealistiske engagement kan forklare, at der
gennem årene har været meget få røster,der har sat spørgsmålstegn ved selve
ideen om et stort bistandspolitisk engagement fra dansk side. Det må antages,at
bistand som et grundlæggende idealistisk projekt har virket ansporende
og motiverende for mange ansatte i Danida til at gøre en ekstraindsats for
at sikre,at bistanden har fået den høje kvalitet,som tilfældet er.
Endelig har det tætte og forholdsvis konfliktfri forhold mellem de centrale
aktører i dansk bistandspolitik ført til, at der reelt har været politisk ro
omkring bistandspolitikken gennem snart mange år. Det har blandt andet
manifesteret sig i, at der har været ganske få kritiske røster i det danske
bistandspolitiske miljø. Manglen på kritisk debat om Danidas indsats og
dansk bistand i almindelighed kan givetvis ikke ses løsrevet fra, at mange af
de centrale aktører er og har været stærkt afhængige af finansiel støtte fra
Danida selv.Enigheden blandt de centrale aktører,og dermed den betydelige
lukkethed omkring fastlæggelsen af danske bistandspolitik,gør det rime-
228