Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

For at undersøge internationaliseringens indvirkning på forvaltningens
forhold til omgivelserne kan igen kastes et blik på de forskellige sektorer,der
her er undersøgt.Inden for landbrugspolitikken har organisationerne traditionelt
været stærkt inddraget ved formulering og implementering af offentlig
politik.Undertiden har landbrugets organisationer endog selv påtaget sig
varetagelsen af opgaver,der i princippet kunne ligge i offentlig regi.Carsten
Daugbjerg og Flemming Just peger på,at relationerne også i dag spiller en
helt central rolle,men flere ting viser,at landbrugsforvaltningen har søgt at
opbygge selvstændig ekspertise og ikke i samme grad som tidligere er
afhængig af organisationerne.Det landbrugspolitiske felt udvikler sig i takt
med,at nye problemer tvinges ned over landbrugsforvaltningen.Her tænkes
især på miljø- og forbrugerrelaterede problemstillinger. Man kan sige, at
landbrugspolitik er afløst af fødevarepolitik, hvorved flere interessenter
manifesterer sig og må tages i ed.Dette betyder,at landbrugsforvaltningen
har brug for at danne andre eller supplerende netværk for at deltage i internationalt
samarbejde,men også for at håndtere helt konkrete nationale forhold.Alligevel
konkluderer Carsten Daugbjerg og Flemming Just,at der i
bund og grund,på trods af de nye opgaver og de nye organisationsformer,
ikke kan spores den store ændring i den måde,hvorpå beslutninger træffes på
landbrugsområdet. Landbrugsforvaltningens relation til de nære danske
omgivelser,det vil sige landbrugets parter,kan stadigvæk karakteriseres ved
et meget stærkt netværk af aktører,der på mange måder indgår i et næsten
symbiotisk forhold med hinanden.
På det arbejdsmarkedspolitiske felt er traditionerne for samspil mellem
forvaltning og organisationer ligeledes historisk forankret i en dansk model,
hvor private aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere,samt på visse felter
offentlig regulering,er det bærende element.Denne model har været
udsat for stærkt pres,men synes at være sejlivet og har evnet at møde udfordringerne
fra internationaliseringen.Ud fra dette perspektiv konkluderer
Carsten Strøby Jensen,at relationerne mellem forvaltningen og organisationerne
ikke er ændret grundlæggende, og begge parter synes at have haft
interesse i at bevare det tætte samspil.Ligesom på landbrugsområdet er det
interessant at konstatere,at det grundlæggende er de samme organisationer,
der har en dominerende stilling på området. De to ældre politikområder
udviser altså også her en udpræget robusthed. Modsat landbrugsområdet
eksisterer der dog en naturlig konfliktlinje mellem parterne på arbejdsmarkedet
– arbejdstagere og arbejdsgivere – som i princippet indgår i forhand-
242