Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kaldet „En verden i udvikling“, repræsenterede en „tilpasning af dansk
bistandspolitik til situationen efter afslutningen af den kolde krig“ (Degnbol-Martinussen
& Engberg-Pedersen, 1999: 135). Strategien tydeliggjorde
fattigdomsorienteringen som det overordnede mål for den danske politik.
Den formulerede desuden udtrykkeligt tre såkaldt tværgående hensyn i
bistanden:Kvindernes inddragelse i udviklingsprocessen,beskyttelse af det
globale miljø og bæredygtig anvendelse af naturressourcerne samt fremme
af demokrati og respekt for menneskerettighederne. Hertil blev føjet en
række såkaldt tematiske prioriteter vedrørende befolkningsområdet, samhandelen
med ulandene samt gældslettelse (Danida, 1994).
Med sin vægt på fattigdomsbekæmpelse og på de tværgående hensyn var
En verden i udvikling fra 1994 på mange måder en videreførelse af den hidtidige
politik.Planen forsøgte dog at beskrive målsætningen lidt mere klart og
detaljeret,end det tidligere var blevet gjort.Ikke desto mindre blev slutresultatet,at
den konkrete politik og dens implementering i enkeltprojekter og i
de individuelle landeprogrammer som hidtil blev overladt til de enkelte
kontorer i Danida og til den enkelte sagsbehandler. 1994-strategien introducerede
også en række nye elementer, hvoraf tankerne om „sektorprogrambistand“
og „aktiv multilateralisme“ givetvis var de mest vidtrækkende.
Konceptet sektorprogrambistand indebærer, at donoren angriber udviklingsproblemerne
på sektorniveau frem for som hidtil på projektniveau.
Sektorbistand indebærer eksempelvis,at ikke blot landbrug som sektor bliver
mål for dansk bistandsindsats.Det samme gør transport,sundhed,uddannelse,
vand og sanitet etc. Det nye bistandskoncept forudsætter en betydelig
arbejdsindsats fra Danidas side. Dels kræver sektorprogrammerne en intensiveret
dialog med modtagerlandene for at fastsætte mål og midler for den
pågældende sektor,dels kræver implementeringen af denne bistandsform en
kraftig udbygning af modtagerlandets forvaltningskapacitet, da strategien
netop forudsætter kanalisering af donorpenge gennem staten.For at realisere
det nye bistandskoncept bliver bistandsgiveren således reelt tvunget til at
hjælpe med til at opbygge den administrative kapacitet hos modtagerlandets
forvaltning.
Den aktive multilateralisme blev ligeledes lanceret som en del af 1994-
strategien, som efterfølgende blev udmøntet i en konkret handlingsplan i
foråret 1996.Formålet med den aktive multilateralisme er at påvirke og styrke
det internationale system i overensstemmelse med de danske udviklingspolitiske
målsætninger med samtidig respekt for de forskellige organisationers
individuelle mandater.Planen indebærer,at Danmark skal stille krav til
213