Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

TAB E L 4.1 0 .
Øget internationalisering i de sidste ti år? Pct.
VED I K K E /
JA NEJ IKKE BES V ARET
Omsorg/social
Arbejdsmarked
Kultur/kirke
Sygehuse
Retsvæsen
Infrastruktur
Miljø/energi
Forsvar/beredskab
Erhverv
27 15 58
51 10 39
56 12 32
45 10 45
58 8 34
53 8 39
55 3 42
71 - 29
78 11 11
ringen ikke nået længere. Der scores lavt på næsten alle andre dimensioner.
Infrastrukturen er endelig et godt eksempel på markedsinternationalisering,
for her optræder udenlandske konkurrenter, underleverandører og brugere
simultant.
Af tabel 4.10 ses vurderingen af, i hvilken grad de pågældende områder
har været præget af en øget internationalisering de sidste ti år.Tabellen
bekræfter tendenser, vi har set før. De områder, der har den største grad af
internationalisering, er også de områder, der har haft den kraftigste udvikling.
Her kan peges på områder som erhverv og forsvar.Vi kan også notere
os en væsentlig udvikling for retsvæsenet.
Ser vi på følgevirkningerne af internationaliseringen i tabel 4.11, genfinder
vi de samme mønstre. Erhvervsområdet kommer igen ud som det mest
genneminternationaliserede område. Det scorer højest på alle dimensioner
bortset fra én.Det betyder også,at eftersom erhvervsområdet stort set alene
er statsligt organiseret,er det ikke mindst dette område,der er medvirkende
til at trække staten op på det højeste internationaliseringsniveau.Tilsvarende
er det miljø/energiområdet,der trækker amtskommunale forvaltninger op.
Det er i øvrigt karakteristisk,at følgevirkningerne på erhvervsområdet og
miljø/energiområdet ligner hinanden. Der er betragtelige følgevirkninger
over hele linjen i modsætning til f.eks. forsvarsområdet, hvor det er meget
mere springende. Den forskel, der trods alt er mellem erhverv og miljø/energi,ligger
i niveau.Ligheder og forskelle afspejler formentlig,at vi har
at gøre med to reguleringsområder, men med forskellig alder (se i øvrigt
121