Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

mulighed forsvandt med fastkurspolitikken. Fra midten af 1980’erne blev
det derfor af afgørende vigtighed for arbejdsgiversiden, at overenskomstsystemet
fik en karakter,der gjorde det muligt at skabe kontrollerbare lønstigningstakter.
Den centraliserede forhandlingsmodel,som havde domineret i
1970’erne og begyndelsen af 1980’erne, blev i den forbindelse afvist som
utroværdig i forhold til at kunne skabe løntilbageholdenhed,og valget faldt
bl.a. derfor på udviklingen af et mere decentralt og virksomhedstilpasset
overenskomstsystem.
Svaret på spørgsmålet, om det er internationaliseringen, som har ført til
decentralisering,er imidlertid også nej i den forstand,at der ikke er en eksklusiv
kausalitet mellem internationalisering og decentralisering.Meget
andet end internationalisering har bragt de decentrale aftaleforhandlinger
på banen.Medarbejdernes virksomhedsorientering,ønsker om kundetilpassede
produkter har fordret mere fleksible og virksomhedstilpassede overenskomster,
ændret teknologianvendelse har betydet ændret arbejdsorganisering
og forandrede faggrænser osv. osv.Tilsvarende er det langtfra alene i
de sektorer eller brancher, der er præget af internationalisering,at vi har
kunnet se decentraliseringstendenserne. Eksempelvis kan der ses en tydelig
decentralisering af aftalesystemet inden for butiksområdet,eller tilsvarende
inden for hele den offentlige sektor (ny løn).Og ingen af disse steder er specielt
præget af den ene eller anden form for internationalisering.
AFSLUTNING
– J A TIL INTERNA TIONALISERING, MEN!
I indledningen til dette kapitel blev det påpeget,at det arbejdsmarkedspolitiske
felt siden begyndelsen af det 20. århundrede har haft væsentlige internationale
dimensioner. Dels har der – f.eks. med ILO – været etableret
internationale organisationer, der har haft arbejdsmarkedet som „område“.
Dels er centrale udviklingstendenser på arbejdsmarkedet – f. eks. omkring
løn – altid blevet sammenlignet med udviklingen i andre konkurrerende
lande. Og endelig er arbejdskraftbevægelser på tværs af nationalstaternes
grænser et fænomen,der er ældre end de selv samme nationalstater.Der blev
derfor indledningsvis spurgt om internationaliseringsfænomenet var nyt,og
i givet fald,hvori det nye så består? På baggrund af det forudgående er det
vel nu muligt at komme med i hvert fald dele af et svar på spørgsmålet.
Spørgsmålet, som derfor skal tages op i dette konkluderende afsnit, er:
Spiller de(t) internationale samfund en større rolle for arbejdsmarkedspoli-
181