Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ordningerne. Det betød,at omkostningerne blev flyttet fra den danske stat
over på forbrugerne og skatteyderne i først og fremmest de andre EF-medlemslande.
Landbrugsministeriet og landbrugets organisationer var derfor
normalt meget enige om,hvilke landbrugspolitiske løsningsmodeller der
var de mest attraktive (Daugbjerg, 1998, 1999).
I praksis ændrede EF-medlemskabet således ikke meget ved landbrugsorganisationernes
indflydelse på landbrugspolitikken, men svækkede utvivlsomt
landbrugsorganisationernes informationsmonopol. Som Buksti
understreger: „… nok er [landbrugs-]organisationers formelle placering i
forhold til den landbrugspolitiske beslutningsproces blevet svækket, men
ikke nødvendigvis deres politiske indflydelse“ (Buksti, 1980: 289).Det forvaltningsmæssige
brud,der skete i 1973, var således ikke så omfattende, som
det kunne se ud til.I praksis ændrede forvaltningsmodellen sig fra delegeret
administration til korporativ forvaltning.Det betød,at landbruget reelt stadig
havde vetoret i mange landbrugspolitiske beslutninger.
drivkræfte r i forandringsproce s sen
Den valgte organisatoriske model kunne imidlertid have set helt anderledes
ud.I Holland bevarede landbrugsorganisationerne således en central position
i den praktiske administration.Hvorfra kom presset for at skifte forvaltningsmodel?Var
det skiftet i markedsregime,eller skyldtes det magtforskydninger?
Man kan ret hurtigt udelukke,at det skulle være på grund af en ændring i
landbrugsforvaltningens internationale omgivelser. I forbindelse med overvejelserne
allerede i foråret 1971 om,hvordan man skulle organisere forvaltningen
af EF’s landbrugspolitik i Danmark, foreslog landbrugsorganisationerne
i en fællesskrivelse,at man videreførte den eksisterende model med
delegeret administration (Christensen, 1978: 109).Basalt set foreslog man,at
væsentlige administrative opgaver i EF’s landbrugspolitik blev lagt over i et
privat organ, som skulle organiseres efter de samme principper som Landbrugets
Dispensationsfond.Dette organ skulle så delegere den detaljerede
regulering til nogle brancheudvalg, som kunne være de eksisterende
eksportudvalg.Landbrugsorganisationerne fandt dog,at en række opgaver
(f.eks.opkrævning af told og importafgifter,kvalitetskontrol,licensudstedelse)
skulle varetages af statslige forvaltningsorganer. Det ændrede imidlertid
ikke på,at en stor del af administrationen skulle udføres af privat organiserede
forvaltningsorganer.Landbrugsministeriet var til at begynde med positivt
148