Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Det var selvfølgelig en løsning, som blev mødt med stærke reaktioner fra
alle andre ministerier. Budgetdepartementet foreslog en alternativ løsning
modelleret over de velkendte procedurer omkring regeringens økonomiudvalg.
Det ville indebære, at oplæg og indstillinger blev udarbejdet af de
enkelte ressortministerier,som efter diskussion og beslutning i regeringsudvalget
også havde det fulde ansvar for de efterfølgende forhandlinger (Budgetdepartementet,
1972). Departementscheferne, som forhandlede den
fremtidige koordination, kunne ikke nå til enighed på grundlag af hverken
det ene eller det andet forslag,og den endelige løsning kom derfor til at ligge
tæt op ad et forslag fra Administrationsdepartementet.Det havde allerede i
1971 forberedt et forslag, som kombinerede nogle af Markedssekretariatets
stærkt formaliserede procedurer med en høj grad af decentralisering af forberedelses-
og forhandlingskompetencen. Dette forslag blev nu relanceret
og bragt ind i forhandlingerne. Samtidig indgik der i forslaget et antal sektorudvalg,
de senere specialudvalg, som havde ansvaret for koordinering af
EF-positionerne på de enkelte ressortområder,men under ressortministeriets
ledelse (Administrationsdepartementet, 1972).
Det koordinationssystem, som man i 1972 endte med at etablere, kombinerer
en høj grad af decentralisering af forhandlings- og forberedelseskompetencen
til ressortministrene og deres departementer og styrelser, med
meget præcise formelle procedurer, som regulerer arbejdsgangen i centraladministrationen,og
som gennem Udenrigsministeriet sikrer en central
overvågning af sagsgangen og kommunikationen med den faste repræsentation.Systemet
sikrede fra starten et stærkt udenrigsministerielt engagement
i løsningen af opgaverne.Instrukserne til de danske repræsentanter i arbejdsgrupperne
blev således endeligt udformet i Udenrigsministeriet. På tilsvarende
måde stod Udenrigsministeriet i betydeligt omfang for udarbejdelsen
af kommenterede dagsordener til møder i fagministerrådene. En konsekvens
af arbejdsdelingen var, at Udenrigsministeriet i en årrække havde
sagsbehandlingskapacitet på sektorområderne, f.eks. told, stål, energi og
fiskeri.
Samtidig er der etableret en præcis kobling mellem det tværministerielle
koordinationssystem og Folketingets markedsudvalg, nu dets Europaudvalg.Regeringen
skal forud for møder i ministerrådet have et parlamentarisk
mandat.Det opnår den,„såfremt der ikke i udvalget konstateres et
flertal imod forhandlingsoplægget“ fra den ansvarlige ressortminister (Folketingstidende
1972-73,sp. 1297- 1300).
75