Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

AFSLUTNING – N A TIONAL EGENART
I EUROPÆISK PERSPEKTIV
Det administrative tilpasningsproblem er ikke nyt.I en lang periode interesserede
ingen sig for det,for man var først og fremmest optaget af den nationale
politiks konsekvenser for integrationen.Ingen gjorde meget ud af, at
kausaliteten også kunne gå den anden vej på det institutionelle og administrative
område (Goetz & Hix, 2001).Og dog har medlemslandene i bølger
mødt problemet.Det gjaldt de oprindelige seks fællesmarkedslande, som i
fællesskab skabte institutioner og den tidlige politik i form af toldunionen
og den fælles landbrugspolitik.Det skabte nye opgaver,som alle lande skulle
løse,hvad enten det drejede sig om administrativ repræsentation i Bruxelles
i institutioner, som allerede da fandt deres grundlæggende form, eller om
den nationale implementering af fælles politik.Erfaringerne fra de første
10-12 års samarbejde viste for det første, at medlemslandene administrativt
alle foretog tilpasninger, men også at den specifikke tilpasning varierede
stærkt fra land til land (Christensen,1971).Det gjaldt spændet mellem meget
centraliserede og meget decentraliserede løsninger under forberedelse af og
gennemførelse af forhandlinger på europæisk niveau,og det gjaldt spændet
mellem implementeringsformer i rent statsligt regi og former, som inddrog
de berørte interesser i den løbende administration.I denne fase drejede det
sig primært om landbrugspolitikken,men med udvidelsen af samarbejdet er
problemet også opstået på andre sagområder.
En tilsvarende erfaring er gjort ved de senere udvidelser. Således blev
Storbritannien optaget samtidig med Danmark. De valgte løsninger var
anderledes,men som i det danske tilfælde byggede opgavefordelingen og
koordinationsstrukturen videre på det mønster,som man havde fulgt allerede
under den lange periode med forberedelse og forhandlinger, løsninger
som samtidig indebar en tilpasning inden for den givne nationale ramme,
men hele tiden med blik for de konsekvenser,som arbejdet kunne få for britisk
politik (Bulmer & Burch, 2000;Wallace, 1996: 64).Det gentager sig,da
Finland,Sverige og Østrig bliver optaget i 1995,og Norge vælger at fortsætte
uden for det europæiske samarbejde.Forud for Sveriges optagelse var der
ganske vist gennemført meget grundige analyser af tilpasningsproblematikken,hvor
man både indhentede erfaringer fra andre lande,og gennemanalyserede
den svenske situation (Statskontoret, 1996). Resultatet blev, som i
andre lande, en nødvendig tilpasning,men på svenske præmisser (Hegeland
& Mattson, 2000;Sundström, 2001).
91