Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

den ministerielle forvaltning.I forlængelse heraf tages der fat på spørgsmålet
om EU’s betydning for forvaltningens internationalisering.EU-samarbejdet
er uden tvivl det samarbejde, som har betydet mest for internationaliseringen
af arbejdsmarkedsforvaltningen i Danmark. Endelig samles der op på
den ministerielle forvaltnings reaktioner på internationaliseringen.
Arbejdsmarkedets parter står i centrum i det følgende.Her bringes spørgsmålet
om parternes forhold til internationaliseringen op.Vægten lægges her
dels på at analysere parternes reaktioner på det internationaliseringspres,
som har eksisteret i sammenhæng med EU-samarbejdet,dels vurdere,i hvilket
omfang der kan argumenteres for, at der eksisterer en sammenhæng
mellem de seneste ti års decentralisering af overenskomstsystemet og virksomhedernes
markedsmæssige internationalisering.
Endelig afsluttes kapitlet med en konklusion,hvor hovedlinjerne i analysens
resultater trækkes op.
DEN D ANSKE MODEL
Som omtalt i indledningen til dette kapitel er der to forhold,der i udgangspunktet
bør bemærkes,når talen falder på karakteren af arbejdsmarkedsforvaltningen
i Danmark. For det første den lange historiske tradition for forskellige
former for regulering af arbejdsmarkedet.Og for det andet,at det
ikke kun er staten,der optræder som forvaltningsinstans,men også arbejdsmarkedets
parter. Begge dele understreger, at arbejdsmarkedet er stærkt
institutionaliseret og præget af en række historisk etablerede organisationer
og strukturer. Institutionaliseringens udgangspunkt på arbejdsmarkedet var
det berømte Septemberkompromis, der i 1899 blev indgået mellem det
daværende LO og det daværende DA (Due et al., 1993).Med Septemberforliget
blev der på arbejdsmarkedet etableret en række institutionelle strukturer,
som siden viste sig særdeles sejlivede. Og der blev i løbet af det 20.
århundrede skabt et arbejdsmarkedssystem bestående af en række arbejdsmarkedsaktører,
først og fremmest fag- og arbejdsgiverorganisationerne og
staten.Og tilsvarende blev der etableret en række relationer mellem aktørerne
og en balance mellem,hvad aktørerne tog – og tager – sig af.Disse aktører
og denne balance mellem,hvad aktørerne „tager sig af“,er på mange
måder kernen i den danske arbejdsmarkedsmodel og dermed kernen i den
forvaltningsstruktur,der kendetegner arbejdsmarkedsforvaltningen.
Først og fremmest er det karakteristisk, at det er arbejdsmarkedets parter,
der gennem forhandling fastlægger lønmodtagernes løn- og arbejdsvilkår i
158