Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

tionale græsrodsbevægelser som Greenpeace,og af FN’s og EF’s forskelligartede
indsats på området.FN’s miljøkonference i Stockholm i 1972 var „den
første større manifestation af miljøproblemernes internationale karakter“
(Rasmussen, 1996: 478).Kort tid efter vedtog EF’s stats- og regeringschefer,
at der skulle udarbejdes en handlingsplan. Den første lå færdig i 1973.Og i
1987 blev miljøet skrevet ind i traktaten Single European Act.Trods en
udbredt træghed i EF-systemet i forhold til prioriteringen af miljøet er det
på den anden side tydeligt,at der har været en forståelse for,at beslutningerne
i FN hurtigt skulle følges op i EF-regi.Dette var også tilfældet med EU’s
femte miljøplan fra 1993, der var resultatet af forberedelserne til topmødet i
Rio året før. Planen slog fast,at miljøhensyn skulle være en integreret del af
fællesskabets politik på alle områder. Implementeringen heraf har været
fyldt med modsætninger, bl.a.mellem miljødirektoratet og de andre direktorater.EU-parlamentet
har ligeledes i stigende grad insisteret på miljøpolitikkens
betydning.
Processen fra Rio-konferencen til Kyoto-protokollen har givet et afgørende
skub til internationaliseringen af energien og til en konkretisering af
de krav, der skal opfyldes, hvis begrebet bæredygtig udvikling skal blive
andet end en smuk intention.Slutdokumentet fra Rio,Agenda 21,anbefalede
bl.a.,at de enkelte regeringer skulle fremme en mere effektiv energiforsyning
og fastsætte standarder for atmosfæriske udledninger,samt at energiog
transportsystemerne skulle forbedres (Keating, 1993: 9).
I dansk sammenhæng faldt Rio-konferencen tidsmæssigt sammen med et
regeringsskifte, der førte til en mere aktiv miljøpolitik.Den nyudnævnte
socialdemokratiske miljøminister Svend Auken spillede i foråret 1993 ud
med et cirkulære om miljøvurdering af lovforslag.Dernæst indeholdt regeringens
skattereform grønne afgifter, og virksomhederne blev pålagt at
udarbejde grønne regnskaber for at sikre offentligheden indsigt i de enkelte
virksomheders påvirkning af miljøet (Rasmussen, 1996: 481).Naturgassen
blev således pålagt en CO 2
-afgift fra 1.januar 1996 samt – af hensyn til liberaliseringen
– en energiafgift, der gradvist skulle ophæve favoriseringen af
naturgas i forhold til andre fossile brændsler.
CO 2
-afgiften var et omstridt spørgsmål, både i EU og i Danmark. EU
besluttede i 1990, at CO 2
-udledningen skulle være stabiliseret i år 2000,og
CO 2
-afgiften blev udpeget som et vigtigt middel til at begrænse udledningen.Afgiften
blev foreslået af den karismatiske miljøkommissær Ripa de
Meana.Det særegne ved skatten var,at den blev begrundet med hensynet til
bæredygtighed,og at den blev foreslået,uanset at den i det mindste teoretisk
194