Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

kapite l 8
FORVALTNINGEN AF BISTANDEN TIL
DEN TREDJE VERDEN OG DET
INTERNATIONALE POLITIKFÆLLESSKAB
g orm rye olsen
D ANSK BISTANDSPOLITIK – EN SUCCES 1
“Danmark er i dag blandt de førende lande,når det gælder omfang og kvalitet
af udviklingsbistanden“ (Danida, 2000a: 4).Det var bistandsadministrationen
selv, altså Danida,der ved udgangen af år 2000 kunne fastslå denne
positive konklusion.Det skete i et analysedokument udarbejdet i forbindelse
med revisionen af den hidtidige udviklingspolitik.Denne selvros bakkes i
øvrigt utvetydigt op af OECD’s særlige bistandsafdeling „Development
Assistance Committee“ (DAC) i den seneste evaluering af dansk udviklingsbistand
(DAC, 1999).
Dette kapitel stiller det ret indlysende spørgsmål: Hvordan kan man
egentlig forklare denne tilsyneladende offentlige succeshistorie? Spørgsmålet
bliver ikke mindre relevant af, at Danidas succes strider mod en udbredt
antagelse i den videnskabelige litteratur om offentlig forvaltning i rige lande.
Den forvaltningsteoretiske litteratur peger således på,at store offentlige
bevillinger til et givet sagområde meget ofte fører til „dovenskab“ og dermed
ineffektivitet i forvaltningens produktion af diverse ydelser (Downs,
1967; Niskanen, 1971). Og netop bistandspolitikken i Danmark har siden
1985 været kendetegnet af en påfaldende og konstant vækst i tilførslen af
økonomiske ressourcer.Udfordringen består derfor i at forklare,hvorfor den
danske bistandsforvaltning tilsyneladende ikke har udviklet sig,som den forvaltningsteoretiske
litteratur forudsiger.
Det bør understreges,at analysen i dette kapitel forudsætter,at det er korrekt,at
Danidas bistand er af en høj kvalitet,som også DAC mener. Analysen
accepterer ligeledes uden nærmere definition, at der er tale om „kvalitet“.
Det er klart,at man kan spørge om,hvad „kvalitet“ egentlig er og kvalitet i
forhold til hvad? Det samme gælder vurderingen af,at den danske bistandsindsats
er „stærk“, som er det ord, OECD bruger i sin beskrivelse af dansk
bistand.Man kunne vove den grove antagelse, at grunden til,at OECD fin-
207