Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Forvaltningen indgår altså i en meget kompleks institutionel sammenhæng.Denne
kompleksitet er øget bemærkelsesværdigt med tendenserne til
internationalisering af forvaltningens opgaver og strukturer, idet man må
tænke i større strategiske sammenhænge.Torben Beck Jørgensens undersøgelse
peger således på,at man på samtlige forvaltningsniveauer opfatter den
politiske og administrative hverdag som betydelig mere kompleks end tidligere,
og at denne kompleksitet er forøget med internationaliseringen.
Håndteringen af de mange kontakter til internationale aktører, med hvem
der efterhånden er opbygget mange direkte relationer fra de enkelte forvaltningsenheder,kan
få konsekvenser for samarbejdet med traditionelle nationale
aktører.Omvendt vil afklaring af spørgsmål på den danske scene kunne
få betydning for forholdet til aktører i europæisk regi og i mange globale
spørgsmål. Professionelle netværk og transnationale alliancer kan her blive
en handleramme for dansk forvaltning.Dette betyder langtfra,at de etablerede
samspilsmønstre på dansk plan forsvinder,men de sættes i hvert fald ind
i en ny kontekst med en mere eller mindre synlig international overbygning.
En type af relationer, som bogen især har beskæftiget sig med, vedrører
forholdet mellem forvaltningen og interessegrupperne,der historisk set har
været af central betydning i dansk politik.Forvaltningen har brug for viden
og støtte til at udvikle offentlig politik, ligesom organisationerne har brug
for forvaltningen til at kanalisere interesser videre ind i det politiske system.
Denne tradition er mere end et århundrede gammel.Spørgsmålet er så,om
den brydes op eller ændres som følge af de udfordringer,som internationaliseringen
stiller.
Der er på tværs af politikområder foregået en stærk formalisering af disse
kontakter gennem oprettelsen af de såkaldte specialudvalg,der skal forberede
danske positioner i EU-samarbejdet.Jørgen Grønnegård Christensen
peger på at disse udvalg har mange funktioner, herunder sikring af administrativ
koordination.Det interessante ved denne mekanisme er imidlertid,at
den ikke blot har værdi for embedsværket ved forberedelsen af de danske
strategier,idet også deltagelsen af anerkendte interesseorganisationer i dag er
en uadskillelig del af dette system. Det har i høj grad også betydning for,
hvordan direktiver senere implementeres og dermed opleves af borgere og
virksomheder. Behovet for denne mekanisme illustrerer, at man således har
benyttet sig af en velkendt politisk-administrativ praksis for at inddrage relevante
berørte interesser.Internationaliseringen har altså med andre ord styrket
en i forvejen kendt tradition for korporativ deltagelse.
241