Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

altså alvorligt for,at forskellige aspekter af internationaliseringen undersøges
inden for et bredere felt af emneområder, hvor særlige politiske og administrative
institutioner må finde hver deres relevante svar.Det har derfor været
nødvendigt at fokusere på forskellige tidsperioder og forskellige politiksektorer
for mere specifikt at få et nuanceret billede af internationaliseringen af
forvaltningen.
Vores undersøgelse viser, at internationaliseringen er en særdeles væsentlig
faktor i studiet af forandring i den offentlige forvaltning. Men vigtigt er
det at notere sig,at selv om spørgsmålet om internationalisering har adresse
til et meget bredt udsnit af den offentlige forvaltning,presser den sig ikke
bare på over en bred front som noget mere eller mindre uafvendeligt.
Som det er illustreret i dette kapitels introducerende citater, mener både
den nuværendeVK-regering og den forhenværende SR-regering, at internationaliseringen
stiller det danske samfund over for umådelige udfordringer.
Men der er langt fra at konstatere internationaliseringens relevans i
politikformuleringen og -implementeringen til at drage den konklusion, at
forandring og politisk initiativ nu helt og holdent bestemmes af faktorer
uden for landets grænser. Et fatalistisk syn på internationalisering, der konstaterer,
at tæppet for bestandigt er trukket væk under det danske demokrati
holder ikke stik. Der er stor variation i den måde, hvorpå forskellige
aktører reagerer på de samme typer af internationale udviklingstendenser.
Modsat udgør et idealistisk udgangspunkt, der konstaterer, at internationaliseringen
skaber helt nye muligheder for det danske demokrati i et udvidet
internationalt samfund, heller ikke en passende modpol, idet aktører i nogle
sektorer faktisk oplever internationaliseringen som noget truende og
omvæltende. Selv om det er vanskeligt at nå frem til generelle udsagn om
internationaliseringens konsekvenser for forvaltningens strukturer, opgaver
og relationer – og dermed for forvaltningens demokratiske indkapsling i
det danske politiske system – anlægger denne bog et såkaldt institutionalistisk
perspektiv på analysen som modvægt til de førnævnte fatalistiske og
idealistiske perspektiver.
I et institutionalistisk perspektiv antages,at forskellige organisatoriske,
relationelle og kulturelle strukturer i den offentlige forvaltning udfordres af
internationale udviklingstendenser på forskellige måder. Nogle sektorbestemte
strukturer er mere fleksible og modtagelige over for forandring end
andre.Man kan for eksempel undersøge,hvorvidt en sektors alder spiller ind
på sektorforvaltningens forandringsmønster. Er det sådan,at forvaltningens
strukturer,opgaver og relationer forandres mere af internationaliseringen,jo
231