Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Lukketheden havde sat Kina bagud. Det havde formentlig ikke anfægtet
Kinas position i Asien, hvis man fortsat blot havde svagt udviklede asiatiske
konkurrenter.Men balancerne blev forskubbet,fordi Europa i løbet af nogle
få århundreder gennemløb en forrygende teknologisk,organisatorisk,økonomisk
og militær udvikling,der i 1800-tallet for alvor skubbede også til Asien.
Ingen europæisk stat er på samme måde som Kina så sent som i det 20.
århundrede blevet internationaliseret fra et nulpunkt.I de europæiske statsbygningsprocesser
var den mellemstatslige interaktion et integrerende element.I
modsætning til et stort og ret isoleret kejserrige som Kina kunne
isolation og lukkethed i det sammenhængende og indbyrdes kommunikerende
Europa,hvor mange hundreder statsbygningsprojekter udfoldede sig
på et relativt lille område,hurtigt blive livsfarlig.Europæiske lande blev presset
til løbende at sammenligne sig med konkurrenterne og lære af de bedste,
hvis de ville overleve.Darwinistisk udskillelse sorterede hurtigt mange stivnede
statsbygningsprojekter fra, mens de lærende, dynamiske og åbne projekter
alt andet lige lettere overlevede og ekspanderede (Knudsen, 1995).
FØR REFORMATIONEN
Det var på basis af en kulturel arv fra antikken og kirkekulturen,at det middelalderlige
så politisk opsplittede Europa fik et større kulturelt fællesskab
end i antikken. Forestillingerne om en middelalder uden megen gensidig
kontakt og rejseri holder mest for den store majoritet af bønderne,men ikke
for den intellektuelle elite.De læsende og skrivende rejste voldsomt meget i
middelalderen (jf. Nordberg, 1987). Den førreformatoriske udvikling af en
dansk kongelig forvaltning byggede på den know-how,som den fælleseuropæiske
organisation,Romerkirken,besad.Det antages fra dansk historikerside,
at der ikke længe efter kristendommens indførelse til kongens hof må
være blevet knyttet gejstlige sjælesørgere, som imidlertid også blev kongens
sekretærer.Efterhånden vandt skriftligheden frem.Kongens kancelli opstod
antageligt omkring 1135 ved en udskillelse fra kongens private kirkelige
kapel.Omkring år 1200 var der et veludviklet kancellivæsen drevet af gejstlige,
fra kansler til kancelliskrivere. De gejstlige udgjorde den eneste stand,
der med sikkerhed kunne læse og skrive.De gejstlige beherskede det fælleseuropæiske
lærdomssprog,latin.De var lovkyndige med viden om romerret
og kirkeret,og de sad som regnskabskyndige.Derfor byggede dansk forvaltningsudvikling
uundgåeligt på fælleseuropæisk uddannelse og viden (Olesen,
2000).
40